Trafikken over den nye, men 50 år gamle Lillebæltsbro er ca. 79.800 køretøjer i døgnet. Når Fredericias og Middelfarts borgmestre (S) siger der er behov for en ekstra motorvejsbro over Lillebælt ekskluderer de både miljøet og de borgere der bor eller kommer til at bo i støjplagede områder.

I Trekantområdet har vi nået kritisk masse for støj. Afhængig af vindretningen er store dele af Fredericia allerede et støjinferno. Så nej tak Hr. borgmestre! Den er Nye Borgerlige ikke med på.

Der er evidens for, at en forøgelse af trafikken forøger forureningen af miljøet, giver flere støjgener og forringer dyrenes levevilkår og det generelle habitat. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO har larm og støj fra trafik alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed. Det kan medføre hovedpine, søvnbesvær, stress, forhøjet blodtryk og større risiko for hjertesygdomme. Hertil kommer den generelle baggrundsstøj fra kommunale veje, industri m.m.

Det meste af den trafik der passerer de 2 nuværende lillebæltsbroer er gennemkørende. Der er ikke således ikke noget tab ved ikke at få en ny Lillebæltsbro hen over Erritsø og/eller Snoghøj. Tværtimod.

Nye Borgerlige vil ikke tages som gidsel i en sag, hvor Fredericia skal opfattes som en by, der gerne vil have nok en motorvejsbro hen over vores hoveder.

Skal de tilstødende landanlæg gå hen over folks villaer i Erritsø – Snoghøj området eller hvad? Vi opfordrer til en folkelig modstand og vi ser ikke nogen mulighed for de to borgmestres drømmerier.

Nye Borgerlige mener der for Fredericia og byer i øvrigt bør udarbejdes en vejstøjstrategi. Det giver ingen mening at tale om bosætning og samtidig ikke tage støjbelastninger med i samme betragtning.

Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
J J Pedersen
J J Pedersen
1 måned siden

Nej tak til Nye Borgerlige!

Jesper
Jesper
1 måned siden
Svar til  J J Pedersen

Hvorfor alt det had?