Forside FC Fredericia Nedtur i rødt

Nedtur i rødt

DEL
Viborg F.F - FC Fredericia. 21. august 2019. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
Viborg F.F - FC Fredericia. 21. august 2019. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Det har været en skidt uge for de lokale fyrtårne i rødt og kunne det ikke være værre, så fejlede det danske national mandskab muligheden for at placere sig i toppen i af EM-kvalifikationen.

Fredericia AVISEN var på pletten, som sædvanligt, når byens fyrtårne løber på banen. Men måske var forventningerne for store, det blev i hvert tilfælde en kæberasler af rang, når man her mandag gør resultaterne op. Som lokalpatriot havde jeg forventningerne helt i top, men oftest er forventningensglæde bedre end produktet.

FHK fredag aften mod Mors-Thy

Det førte jap til kæben kom i Thyhallen, da Fredericia Håndboldklub skulle flyve videre på de vinger, de så fortjent fik limet på den røde Adidas-trøje efter mødet med GOG. Men mødet med “Lille Balkan” blev for stor en mundfuld, Mors-Thy var en bedre modstander. Selv om HK Ultras leverede endnu en suveræn lydkulisse og Cheftræner Jesper Houmark kækt havde udtalt af Fredericia Håndboldklub var “Store Balkan”, så blev det alt for meget op ad bakke.

Kasper Young, sheriffen der skød forgæves. Foto: Magnus Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Men der blev kæmpet i vanlig vis, og det havde måske været for meget og naivt at tro på, at vi kunne toppe ligaen. Vingerne bar ikke i Thy, med en god slutspurt pyntede på nederlaget 34 – 29. Havde vi bare kunne klone Kasper Young, så kunne havde vi haft flere sheriffer, der kunne skyde morsing- og thyboerne i sænk.

FC Fredericia mod Nykøbing FC

FC Fredericia har på rekord tid fået en fanklub, som har givet genlyd i hele Fodbold-Danmark. På hjemmebane er de garant for sang i 90 minutter. Der var lagt op til et brag på Monjasa Park og FC Fredericia kunne sætte sig solidt på førstepladsen med en sejr. Solen var på himlen, pølserne var stegte, øllet var koldt – alt var linet op til en hjemmebanesejr. Red Pride var på plads og modstanderholdet havde ingen synlige fans med. Men desværre virkede på mange måder som et uoplagt og uinspirerede mandskab, langt fra det effektive, løbevillige og træfsikre hold, som har fightet sig i front.

Geertsen forsøger saksespark på en dag hvor så simple bolde som straffespark ikke ville i kassen. Foto: Michael Nielsen – Mphoto

Men alligevel har FC Fredericia fået noget nyt 2019-DNA, som gør, at selv i svære situationer, hvor det hele er ved at sejle, så får holdet point. Denne kamp må give røde ører i truppen, det var i hvert tilfælde ikke Groundsman Jørn Jensens skyld, at man kunne se hele to straffespark blive misbrugt. Det ville ikke FC Fredericias vej og set i bakspejlet må et point være nok, men med realistiske øjne svagt at brænde hele to straffe, men det vidner om et stærkt bundniveau og vi kan stadig kalde os Superligaaspiranter med en kamp mere end NordicBet ligaens nummer to Viborg.

Danmark

Danmark
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

DBU har sendt masser af nye vinde, specielt har missionen gået mod at forbinde spillere og fans. Der er dog smidt en bombe midt i harmonien, Åge Hareide og Jon Dahl Tommason skal ikke fortsætte efter næste slutrunde. Det har på kort tid gjort Jon Dahl til Alfons Åberg og Åge Haride til den usynlige ven, Svipper. Vi så først det danske landshold vinde 6 -0 over Gibraltar, det gav masser af håb for søndagens kamp mod Albanien. Igen skulle Jon stå i front for DBUs flagskib og det sejlede hovedkuls ind i en georgisk sovepude, og drømmene om at komme sikkert til EM på hjemmebane led et stort nederlag. Kampen endte 0 – 0 og for at det ikke skulle være løgn, så stod Jon Dahl Tommason tilbage som en anden Morten Olsen og var tilfreds med indsatsen, selvom en hel nation kunne se, at vi fejlede. DBU må melde klart ud, det er uholdbart at Alfons Åbergs ven Svipper stadig er usynlig.

Uanset hvad, så elsker vi byens fyrtårne og som ægte fan, må man gerne have høje forventninger. Det er imponerende, at vi i en by af Fredericias størrelse kan toppe NordicBet Ligaen og er at finde i Primo Tours Ligaen. Respekt til rød, og med respekt kommer store forventninger.

https://www.facebook.com/events/caf%C3%A9-razz-middelfart/foredrag-morten-spiegelhauer-bag-om-operation-x-cafe-razz/1763579550454511/
DEL