Analyse: To gange har Danmark valgt at lukke store dele af samfundslivet ned, og begge gange er det lykkedes at nedbringe smitte og forebygge en eksplosion i antallet af coronasyge. Alligevel er der utilfredshed og kritik fra mange danskere.

Hold afstand. Sprit hænderne af. Tag maske på. Disse forholdsregler har vist sig at være ineffektive i at forhindre en smitteeksplosion i det danske samfund. Den eneste effektive metode til at stoppe coronavirus har indtil videre været at isolere befolkningen og dermed forhindre den smitsomme sygdom i at finde nye værter. Men metoden har alvorlige konsekvenser for samfundet, og en del danskere mener ikke, det er en pris, de er villige til at betale.

Det er især oppositionspartierne, der har fundet kritikken af coronaforanstaltningerne frem. Også mange medier er nået til det punkt i deres historievinkling, hvor de nu fylder pladsen med konsekvens-artikler af nedlukning, fremfor historier om coronaens alvorlige problemer. Debatten er dermed nået frem til en punkt, hvor det handler om man synes coronavirus er farlig eller ej. Men langt de fleste sundhedsfaglige eksperter er enige om, at coronavirus skal holdes i skak.

Tilbage i begyndelsen af epidemien var det en skrøne blandt mange, at der bare var tale om en influenzalignende sygdom. Men millioner af mennesker er siden blevet smittet, og virkeligheden er en helt anden: Mange mennesker rammes meget hårdt, der kan være alvorlige senfølger, og coronaviruset er i konstant udvikling. Samtidig er det udover det meste af verden blevet konstateret, at hvis man lader stå til, så kommer antallet af indlagte til at overstige kapaciteten og kaste sundhedsvæsenet ud i kaos. Både i Italien, Spanien, Englang og USA er dette scenarier, der er blevet til virkelighed.

En anden skrøne har været, at sygdommen kun skulle være svær for ældre og svage mennesker. Også her har man på verdensplan konstateret, at der er tale om ønsketænkning. Alle kan blive hårdt ramt, og alle kan blive nød til at blive indlagt.

I slutningen af december 2020 rullede man nye vacciner ud. Det blev fulgt med tæt og intens mediedækning, og den journalistiske diskurs var at man nu havde løst problemerne. Det handlede bare om at få vaccineret alle. Men den vinkel var der ikke dækning for i det videnskabelige materiale, der fulgte med medicinalvirksomhedernes godkendelser af vaccinerne. Den mest bemærkelsesværdige detalje var, at man ikke vidste om vaccinerne overhovedet kunne forhindre en vaccineret person i at gå rundt med sygdommen og smitte andre.

Debatten om coronavirus blev meget tidligt politiseret. Det kom med andre ord til at handle om politik. Medierne har flittigt brugt eksperter til at fortælle om coronavirus, ofte på linje med dagens vejrudsigt. For de mange mennesker der har været forhindret i at lave deres normale aktiviteter, har det været svært at undgå en vis træthed over den daglige formidling. Da regeringen genåbnede samfundet efter forrige nedlukning, forventede man også en stigning i smitteantallet. Men den endte som bekendt med nye eksplosive tal efter få måneder, på trods af forsøget med begrænsede nedlukninger. Regeringen måtte endeligt kaste håndklædet i ringen og i december erklære slaget for tabt. Senest har man genåbnet skoler og institutioner for de små børn, og det har allerede ført til massive smitteudbrud.

Denne gang har man forsøgt at stå fast på den store nedlukning. Til gengæld er presset og kritikken helt anderledes, end det var i sommeren 2020. Det står ikke mindst de økonomisk og praktisk ramte virksomheder og organisationer for. Vi er nået til den fase, hvor mange ikke mener at det er prisen værd.

På Christiansborg er det hårde tider. Socialdemokratiet har satset alt på at de kan mestre krisen. Det vil være vanskeligt at ændre kurs og risikere at sætte det over styr, man trods alt har vundet. Danmark har nemlig klaret sig langt bedre end de fleste andre lande under coronapandemien. Vi har været helt forskånet for de alvorlige billeder af sygehuse i undtagelsestilstand og lighuse fyldt til randen, som det er set i andre lande. Og dette kan kun forklares med de massive nedlukninger.

Spørgsmålet er derfor i hvilket omfang regeringen giver efter for presset. Hvis de gør, vil det med stor sandsynlighed igen betyde voldsomme stigninger i antallet af smittede. Denne gang med nye varianter af coronavirus, der er blevet bedre til at smitte og kan give mere alvorlige sygdomsforløb. Hvis de ikke giver efter, vil oppositionen og interesseorganisationerne, nu hjulpet af mange medier, forøge deres kritik af nedlukningen.

Der er fortsat mange svar på afgørende spørgsmål, man ikke kan få. Coronapandemien har været kendetegnet ved at myndighederne på verdensplan kronisk har været naive og præget af ønsketænkning. Men der tegner sig efterhånden et billede af, at situationen er umulig at få under kontrol. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan man kan leve med coronavirus. På trods af flere måneders nedlukning i 2020 er coronavirus fortsat i stand til at rejse rundt i verden på diverse flyafgange. Det viser hvor lidt man har lært om at forebygge spredning af smitsomme sygdomme, selv efter så alvorlig en situation som den verden befandt sig i i foråret 2020. Man kan endnu se folk tage på solferie.

Den formynderiske og diktatoriske stil der er blevet lagt i Danmark, kommer næppe til at holde i længden. Det er danskerne ude af stand til at indordne sig under. De kommende måneder vil vise, om staten er i stand til at stå imod presset fra de mange særinteresser, og om der kommer noget resultat af vaccinationerne.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer