Forside Erhverv Naturpark Lillebælt optimerer udkigstårnet i Kanalbyen

Naturpark Lillebælt optimerer udkigstårnet i Kanalbyen

DEL
Naturpark Lillebælt
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Det er ved at være et stykke tid siden, at man sagde havnen i Fredericia, en af grundende er Kanalbyen som langsomt men sikkert skyder op som ny bydel. På pladsen bag C-Byen står et udkigstårn, hvor man kan følge udviklingen og opbygningen af det store prestigeprojekt.

I dag besøger vi udkigstårnet med et andet formål, end at følge den rivende udvikling, som området er i. For en ting der ikke ændrer sig særligt meget er Lillebælt. Nu optimeres tårnet, arbejdere fra Entreprenørgården er ved at beklæde nogle af siderne med infoskilte, og på toppen er kommet en kikkert, som giver udsyn over vandet.

Naturpark Lillebælt
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Vi møder Naturvejleder Bjarne Christensen, som fortæller om formålet med skiltene og den opsatte kikkert.

“Nu er vi jo blevet en naturpark, den fortælling vil vi gerne viderebringe til borgerne, men også turisterne, så derfor har vi benyttet lejligheden til at bruge det her ståltårn, som står i Kanalbyen. Hvis man som turist eller borger kommer forbi, så vil man faktisk kunne se nogle henvisninger til nogle aktiviteter. På den ene side står det på dansk, på en anden på tysk og en på engelsk. Den sidste side har Kanalbyen til deres informationer. Det er hele fortællingen om Naturpark Lillebælt, som vi gerne vil have fortalt. Når man er her i Fredericia, Middelfart eller Kolding, så står man i Naturpark Lillebælt. Når turisterne kommer med de store cruise ships, så er noget af det første, de møder de skilte her med henvisning til, hvilket unikt sted vi har i Naturpark Lillebælt”, siger Bjarne.

Naturpark Lillebælt
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

På toppen af tårnet har man valgt at placere en kikkert, så udover den normalt gode udsigt som ståltårnet giver, så er der nu mulighed for et kig ud over Lillebælt.

Naturpark Lillebælt
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Vi har en kikkert, som er monteret på en sådan måde, at man kan kigge ud over vandet og ikke modsat ind over byen selvfølgelig. Et kig ud over vandet for forhåbentligt at se nogle af alle de marsvin, der befinder sig der ude og hvad der ellers kunne være interessant at kigge på. Kikkerten er oppe i 15 x forstørrelse, den kan trække noget 15 gange tættere på. Den kan ikke nå over på den anden side og kigge ind af vinduerne, det kan de være trygge ved på den side af bæltet”, siger Bjarne.

For kort tid siden var vi med til nytårskur i Naturpark Lillebælt, det er helt sikkert, at vi kommer til at kende mere til samarbejdet mellem byerne langs bæltet i de kommende år. Nu kan borgere og turister i hvert fald spejde ud over bæltet eller finde henvisninger til lokale aktiviteter.

“Det er første skridt – det er mere i støbeskeen. Vi skal lave et naturrum i Kanalbyen. Naturrummet bliver også en fortælling omkring Naturpark Lillebælt”, afslutter Bjarne.

https://v2.billettend.dk/index/eventdetails/eventno/75792
Køb billet her