Politiet fik i nat en anmeldelse om, at en mand havde begået indbrud i to biler på Gammel Strandvej Kolding. Politiet var hurtigt på stedet og fik i manden på Fjordvejen i Kolding, hvor han blev stoppet på en knallert.

– Det drejer sig om en 23-årig mand fra Kolding, som var påvirket af narko. Da han blev anholdt truede den 23-årig de to politibetjente med, at han “ville komme efter dem og deres familier”. Derfor blev han sigtet for trusler mod politiet. Han er også blevet sigtet for de to indbrud i bilerne samt at køre knallert i narkopåvirket tilstand. Han blev også fundet i besiddelse af et gram hash, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.