Fredericia AVISEN har valgt at få en snak med Simple Living, hvor CO-owner Nanna Falslund fortæller, hvordan det er at være selvstændig og være en del af Simple Living-butikken.

CO – owner, Nanna Falslund. Foto: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN.

”Simple Living er en mangeårig passion, der er gået i opfyldelse. Det betyder selvfølgelig, at jeg elsker mit arbejde og ikke mindst friheden ved at være selvstændig. Jeg ligger mindst dobbelt så mange arbejdstimer i det i forhold til, hvad man ville på en 37 timers-arbejdplads. Så det er også lidt hårdt, men det betyder ikke så meget, når man er passioneret omkring det man laver. Jeg har lidt svært ved ikke at arbejde på Simple Living”, fortæller Nanna Falslund.

Passion for at arbejde

Nanna Falslund fortæller, at hun ikke er så meget til stede i butikken, da hun har fået sit fokusområde, som er webshoppen, økonomi og udviklingen af Simple Living-konceptet.

”Begge platforme kræver fuldtidsbeskæftigelse, derfor har vi med tiden delt butikken og webshoppens arbejdsområder mere op. Selve udviklingen er vi fælles om at skabe og forme. Vi er vidt forskellige, og når de andre synes, at jeg tænker lidt for hurtigt og kaster for mange bolde op i luften, så er de dygtige til at gribe dem. På den måde supplerer vi hinanden rigtig godt”, fortæller Nanna Falslund og smiler.

Tre gange på kort tid har Simple Living flyttet lokaler. Det har været ressourcekrævende, men det har også givet positiv vækst.

Positivt ved Simple Living

Samtalen med Nanna Falslund flyder, og man føler virkelig den passion, hun har for butikken gennem samtalen.

”Jeg oplever en enorm tilfredsstillelse ved at være en del af et dejligt team, som jeg kan arbejde sammen med på det professionelle plan, men lige så meget på det familiære plan. Vi er som en lille familie i Simple Living, og det kan vores kunder mærke. Vi har efterhånden oplevet mange kunder, der nævner, at de får et energiboost af at komme i vores butik, men hemmeligheden er jo, at de giver os energien”, fortæller Nanna Falslund

Udsalg & Pris-match

Efter snakken om, hvordan det er at være ejer og om butikken Simple Living, fortæller Nanna Falslund, at de vil køre med udsalg, men også med pris-match.

”Vi holder udsalg. Vi vil gerne være tro overfor vores kunder, som har handlet styles til fuld pris få dage forinden jule-lukke-dagene. Det går imod vores principper, som virksomhed at sætte alt ned med 50 procent, første åbningsdag efter vi har holdt julelukket, men fordi vi venter med udsalget, betyder det ikke at alle andre gør, derfor tilbyder vi kunderne at matche prisen på varen, som de finder. Ganske enkelt fordi vi sætter pris på, at de trods et godt tilbud, giver os muligheden”, fortæller Nanna Falslund

Pris-match er noget de har haft længe og de vil fortsætte med. Butikken ønsker at gøre deres kunder opmærksom på det og fortælle, at de ikke skal være bange for, at komme ned i butikken og pris-matche en vare.

”Vi har faktisk altid kørt med prismatch, men vi ønskede blot at gøre opmærksom på det igen her i starten af dette udsalg. udsalg så folk ikke skal være forlegne over at komme ned og prismatche en vare. En vis procent-del af varelageret i en detailbutik, ender alligevel på udsalg, så vi har regnet på, at det godt kan betale sig for os at yde den ekstra service for vores kunder, så de bliver ved at støtte lokalt. Vi er som butik simpelthen bare nødt til ikke at lukke øjnene for de mange rabatkoder og tilbud, der kører rundt på nettet. Jeg forstår godt, at kunderne gerne vil spare det, de kan, når de kan. Heldigvis giver de fleste jo fuld pris på varerne, for der er jo ikke udsalg hele året, men dem, der kommer og prismatcher, er vi glade for at kunne holde i butikken”, fortæller Nanna Falslund.

Simple Living værdsætter deres kunder

Simple Living værdsætter deres kunder, og sætter dem i første række frem for alt.

“Vi har simpelthen så mange fantastiske kunder, som fortæller os, at de har været i Vejle eller Kolding en lørdag formiddag, men så ender de alligevel hos os 20 minutter inden lukketid, fordi de ønsker at støtte os. Når de eksempelvis skal købe et Stine A-smykke, som de alligevel kunne have købt i Vejle, hvor de handlede andre ting. Det er virkeligt prisværdigt, og det giver mig indtrykket af, at vi gør det rigtige. Vores kunders loyalitet er dybt rørende. Vi kan kun takke atter engang”, slutter Nanna Falslund med at sige.

Må først køre i Uge 2
Annonce