Forside Fredericia Nana Pi samler igen improvisatorer fra hele landet til Impro Camp Vol...

Nana Pi samler igen improvisatorer fra hele landet til Impro Camp Vol II

DEL
nana
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN møder den glade og strålende Nana Pi i pausen til dette års Impro Camp Vol II. Nana Pi er tovholder på campen og har en stor del af æren for at improgenren lever og vokser i Fæstningsbyen.

“I år er der 31 deltager på Impro Camp, det er det samme koncept som sidste år, men der er fem nye instruktører. Det betyder blandt andet, at deltagerne får mulighed for at behandle deres måder at improvisere på. Det er nok for mange af deltagerne nogle nye tilgange til at improvisere på”, siger Nana Pi.

Instruktørene er:
Simon Toldam (DK) – klaver
Audrey Chen (USA/DE) – vokal & analog elektronik
Halym Kim (KOR/DE) – trommer
Lotte Anker (DK) – saxofon
Adam Pultz Melbye (DK/DE) – kontrabas & elektronik

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Det er et super hold, jeg har i år, det var det også sidste år. Jeg prøver på at finde de bedste, og det er ikke så svært, fordi der er rigtig mange gode derude. I år er der tre fra Tyskland og to fra Danmark”, siger Nana Pi.

Flere af deltagerne som jeg har talt med, fortæller vidt og bredt, om hvor dejlig Fredericia er. Hvad betyder det for dig som lokalfødt, at du kan afholde sådan en stor Impro Camp på Ungdommenshus og Tøjhuset?

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

“Jeg synes, det er helt vildt fedt at få lov til at gøre det her, i stedet for en højskole ude på Lars Tyndskids marker. Det betyder da noget for mig, at jeg kan vise Fredericia frem og at de opdager, at der er noget, der hedder Ungdommenshus. Vi har en aftale med Ungdommenshus, så deltagerne har mulighed for at komme og spille her med deres bands senere. Vi prøver at lave et flow, hvor det ikke kun er den uge her, at de er her, men at de kommer til byen igen”, siger Nana Pi.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Nana Pi underviser i improvisation på musikskolen i Fredericia, og der kan hun kan mærke interessen er stigende. Faktisk har hun en sjov lille historie fra da Christianiabandet, Smag På Dig Selv. De spillede for nyligt til Fredags Jam på Tøjhuset.

“Thorbjørn og Oliver som er med på campen, de er med i bandet Smag På Dig Selv. Det er første gang, vi har oplevet, at folk har klappet så højt og kaldt på ekstra nummer”, siger Nana og fortsætter: “Jeg er sikker på, at der kommer Impro Camp næste år igen, der er mange gengangere og nytilkomne”

Info om Impro Camp II

Igen i år er Lydpaletten og Ungdommens Hus (med stor hjælp fra en række samarbejdspartnere) værter for Impro Camp vol. II. 

Holdundervisningen på Impro Camp vol. II sker under ledelse af et hold internationale professionelle musikere.

Simon Toldam (DK) – klaver

Audrey Chen (USA/DE) – vokal & analog elektronik

Halym Kim (KOR/DE) – trommer

Lotte Anker (DK) – saxofon

Adam Pultz Melbye (DK/DE) – kontrabas & elektronik

Deltagerne vil desuden blive dirigeret af Nana Pi med musiktegnsproget Extemporize – et tegnsprogssystem udviklet af Nana Pi, der gør det muligt at komponere numre i nuet og samtidig påvirke musikernes musikalske intuition, imens musikken bliver spillet. Extemporize betyder at sige, komponere og udtrykke sig spontant uden forberedelse.

Som et nyt tiltag under dette års IMPRO CAMP afsluttes campen med en mini IMPRO-festival lørdag d. 10. august kl. 15:00 på Ungdommens Hus, hvor ensembler og bandkonstellationer, der er opstået i løbet af ugen vil optræde.

Fakta

Projektet er støttet af Trekantområdet, Den Kreative Aftenskole og Ungdommens Hus. Impro Camp vol. 2 er desuden blevet til i samarbejde med Lydpaletten, Tøjhuset og Den Kreative Skole. Efter aftale med Nana Pi er pressen velkomne til at kigge forbi i løbet af Impro Campen og ikke mindst til lørdagens Impro-festival.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia
DEL