Torsdag og fredag åbnede både skoler og daginstitutioner i Fredericia. De første dage har været korte og for alle helt nye, men det er gået godt, fortæller Cecilie Roed Schultz (Ø), næstformand i Børne- og Skoleudvalget. Desuden åbner mere af Danmark allerede i den kommende uge, hvilket kun gør skolegangen mere vigtig for mange familier.

“Jeg tænker, at vi starter meget stille og roligt ud her i Fredericia. I går var det 0.-3. Årgang der havde en stille introdag – og i dag er det 3.-5. Det handler mere om at fortælle hvad der skal ske. Vi er kun lige så stille åbnet op”, fortæller Cecilie Roed Schultz.

“Der hvor jeg tænker på at vi er tættest på at være igang igen er på daginstitutionerne. De tilbagemeldinger jeg har fået er, at det er hamrende dygtigt personale der klarer det så godt. Der bliver kommunikeret og knoklet. Det er dejligt at se, at fokus er på børnenes trivsel fremfor alt. Så må undervisningen vente lidt”, fortsætter hun.

“Det ser ikke ud til, at der er så mange der har tænkt sig at holde deres børn hjemme. Fra næste uge nærmer vi os, at over 80% af børnene kommer afsted. Så jeg tænker, at der med den udmelding om at åbne yderligere op, at vi kommer til at se de fleste børn i Fredericia”, forklarer Roed Schultz.

“Jeg håber at forældrene er trygge ved at sende børnene afsted. Der er mange ekstra hænder, der er meget personale og fokus på børnenes trivsel, ve og vel. Det skal nødigt være sådan, at frisøren ikke møder ind fordi hun ikke er tryg ved at sende sit barn afsted”, slår næstformanden for Børne- og Skoleudvalget fast.

“Men skal jeg forholde mig lidt mere til den generelle åbning, så ærgrer jeg mig over højskolerne og efterskolerne. Det er en dyrebar tid der ikke kan laves om. Jeg er ikke sundhedsekspert, men jeg forstår udemærket de elever der er meget kede af, at man nu ikke kan komme igang. Det er ærgerligt at man ikke kan lave en løsning med karantæne fjorten dage inden – og så kun blive på skolen”, siger hun.

“Men som kommune åbner vi det vi bliver bedt om, men i det nye er der ikke mere vi skal forholde os til. Det er dem der går i sjette klasse og op, ungdomsuddannelser og andre der bor hjemme, de kommer til at være mere alene hjemme”, siger Cecilie Roed Schultz, inden hun fortsætter:

“Det håber jeg arbejdsgiverne er mere forstående for, at man gerne vil have muligheden for at ringe lidt mere hjem, flexe sin tid og andet. I 6.-7.-klasse er nogle børn meget modne, men andre er ikke helt der. Det tænker jeg er noget vi bliver nødt til at håndtere, for det er kommunens ansvar at de ikke sidder derhjemme og bliver kede af det. Det er jeg mere bekymret for end de der kan komme afsted”.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer