Søndag kl. 19.30 var en lokalpolitipatrulje fra Aarhus Vest på gående patrulje, da de ved Gudrunsvej spottede en gruppe personer, der sad omkring nogle bænke. Da personerne så betjentene begyndte de at gå fra stedet. Betjentene fulgte efter den ene af dem, der dog nægtede at oplyse hvad han hed. 

Han blev gjort bekendt med, at han havde pligt til at oplyse navn og fødselsdato. Han oplyste herefter et navn og en fødselsdato, som betjentene ikke kunne få til at stemme, og han endte derfor med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. 

I forbindelse med, at han blev sat ind på bagsædet af patruljebilen råbte han skældsord efter den ene betjent, og han blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand. Ved ankomst til politigården fandt betjentene mandens pung og fandt frem til hans rette identitet. Den 31-årige mand blev løsladt igen efter endt afhøring. 

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer