Fredericia AVISEN besøger skønhedsklinikken Smuk-Nu i Købmagergade for at komme helt ned i gear igen. Det er blevet tid til en ansigtsbehandling af den slags, der virkelig forkæler din hud, sind og humør.

En effektiv og lækker antiage-behandling af ansigt, hals og decolte. Jeg skal forkæles med brandet Phytomers Extended Youth ansigtsbehandling, der er designet til dig, der ønsker en udglattet hud med færre, og mindre rynker og linjer, der jo opstår i ansigtet, når vi taler og smiler.

Der bliver altid hygget om en, når man besøger Smuk-Nu. (Foto: Maj-Britt Andreassen/Fredericia AVISEN)

Jeg bliver som altid mødt med et smil, da jeg ankommer, og Marie-Louise viser vej. “Vil du have varme i briksen,” spørger hun. På sådan en kold vinterdag, så er det da lige sagen, så ja tak. Jeg starter med at få en let massage på ryggen, hvorefter Marie-Louise laver en algebehandling, som jeg skal ligge på, mens jeg får min ansigtsbehandling. Det føles faktisk ret klamt på den gode måde at lægge sig ned på algerne. Det er varmt, dejligt og stille og roligt begynder de at arbejde. Det er let prikkende, men generelt meget behageligt, lugter ikke, som man kunne forvente at alger kunne.

Igen føler man sig virkelig velkommen, og udover de gode samtaler, så bliver det kun bedre, da ansigtet bliver forkælet med en let massage, dybdegående rens, hudanalyse, peeling, dybderens af urenheder, nakke-skuldre-arme- og ansigtsmasse, samt pålæggelse af øjencreme og dagcreme.

Algerne gør godt, og selvom det måske ikke virker det som det bedste i verden, så er det hurtigt en fantastisk følelse, der melder sig. (Foto: Maj-Britt Andreassen/Fredericia AVISEN)

Hele vejen fortæller Marie-Louise grundigt om de enkelte produkter, hvad de kan, og hvad hun gør step for step. Imens spiller musikken behageligt i baggrunden, velvære og afslapning, når det er bedst.

Jeg fortæller lidt om, hvilke problemer, jeg synes, jeg har med min hud og hvilke produkter, jeg tidligere har brugt. Marie-Louise kender også til de produkter og vi taler om, hvad jeg har gjort rigtigt og forkert. Min største synd er helt sikkert, at jeg er for doven til at fjerne make-uppen om aftenen, for det er om natten huden skal restituere og ikke være på overarbejde.

Min hud er stresset og rynkerne i panden skyldes helt sikkert det at have børn og ikke få sin nattesøvn – så fik jeg da også bekræftet dette.

Nakke, skulder og krop bliver forkælet med en let massage.

Efter ansigtsbehandlingen bruger Marie-Louise en Rosaliquedagcreme, som er en tre-i-en dagcreme, den camouflerer og dækker rødme og ujævne toner, rødmereducerer og lindrer, indeholder spf 50 med UVA og UVB beskyttelse. Den påføres med pensel, så det bliver jævnt og fint. Det er en fantastisk creme, som jeg selv har brugt i 14 dage nu – perfekt under make-up, herefter får jeg en let make-up, så jeg kan komme ud i bylivet igen, men først skal jeg høre Marie-Louise om produktet, Phytomer.

“Jeg faldt for det for fem år siden, og derfor var det også en selvfølge, at jeg skulle arbejde med dem i Smuk-Nu. Firmaet er familiedrevet gennem de sidste tre generationer. Phytomer er en frontløber indenfor hightech og økoansvarlig hudpleje, og stammer fra St. Malo i Frankring. Gennem 47 år har den familieejede virksomhed opdaget de mest fantastiske og effektive marineingredienser til brug i hudplejeprodukter, samt udviklet hidtil usete metoder til dyrkning af alger i et laboratoriemiljø kombineret med de reneste naturingredienser uden at beskadige havmiljøet,” fortæller Marie-Louise og fortsætter begejstret:

“De er en af de få kosmetikvirksomheder i verden, der benytter denne teknologi med at udnytte havets mikroorganismer til at producere nye naturværdier. Produkterne fra Phytomer er i øvrigt testet for både tolerance, sikkerhed og kvalitet.”

Personligt er jeg faldet pladask for Phytomer og har fået skrevet lidt ekstra på ønskesedlen til jul. Er der en du skal forkæle lidt ekstra i juletiden, kan jeg helt sikkert anbefale denne ansigtbehandling, der giver lidt mere ud over det sædvanlige. Du kan både købe produkterne og gavekort i Smuk-nu – altid pakket flot ind. Der er åbent den 23/12, hvis man skal have hjælp til en gave.

Efter behandlingen har Marie-Louise lavet en oversigt til mig, så jeg kan se, hvordan hun anbefaler mig at passe min hud. Meget udførligt kan jeg se, hvornår jeg skal bruge de forskellige produkter. Det er rart, da man ofte kommer hjem lidt forvirret – og ikke kan huske, hvornår man skal bruge hvad. Det er svært at gøre det forkert med denne lille seddel, som man kan have liggende sammen med sine produkter.

Min hud sprudler af energi, føles let og svævende.

Smuk-Nu har åbent mellem jul og Nytår den 27/12 kl. 8.00-17.00 og igen den 30/12 kl. 8.30-16.00

https://cdn.shopify.com/s/files/1/2351/2357/files/avis13.pdf?87
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer