Høj og finkulturen lever i Fredericia, teatergæster strømmer gennem byen og fylder vores cafeer og restauranter. Store bands gæster byen og prominente kunstnere gæster kunstforeningen. Men hvordan ser det ud med de lokale kunstneres muligheder?

Musikken:

Jeg har inden for de to sidste dage set opslag, hvor man søger lokale musikere til scener blandt andet på Rådhuspladsen og i C-Byen/Kanalbyen. Det er muligheden for at optræde for folk og udsigten til en professionel lydmand, der er guleroden for musikerne.

Vi har en stor og stolt musiktradition i Fredericia. Både den gamle Lydmuren og Ungdommenshus har opfostret mange talenter, i mange genrer. Men der er og har altid været noget “dark horse” i at være udøvende kunstner i Fredericia. Mange musikere vælger at flytte fra byen for at udleve deres musiske eventyr. Så står de lige pludselig tilbage på scenen på Rådhuspladsen og er en del af et populært band, hjemtrækker måske to til tre tusinde kroner for deres indsats i bandet. Men hvad, hvis vi havde givet de lokale bands en hyre før, nu og i fremtiden, ville vi så få et stærkere lokalt musikliv? Det tror jeg.

Når man argumenterer for, at man skal være glad for en scene- og en lydmand, så lad mig prøve at give et eksempel. Et band vælger at spille på en opstillet scene på for eksempel Rådhuspladsen. Trommeslageren skal enten hente sit trommesæt i øvelokalet eller garagen, det fylder hun/han så ind i sin bil, eller låner en trailer. Oftest må man ikke benytte de større bands baggear, så det skal man også have med, måske i den næste trailer. Så skal udstyret køres til stedet og stilles op. Så spiller bandet måske i 30 til 60 minutter, hvorefter det hele skal pakkes ned igen og køres hjem, før man har fri. Desuden kræver sådan en performance, øvelse og færdigheder, som man ikke lige får som nybegynder. Når det kommer til eksponeringen er tidspunktet så det næste, det er ofte de ikke så publikumsvenlige tider, der skal udfyldes gratis. Hvad med at man for eksempel satte et lokalt band på i primetime på Rådhuspladsen til sommerrock.

Gurli Gris
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jeg skitserer endnu er eksempel. Arrangøren er gartneren, der får en ide og rydder væksthuset, gartneren er ansat og får sin løn for at pleje væksthuset. Ved væksthuset opstilles der en scene/groområde, der kommer et firma og opstiller scenen mod betaling. Så skal der fyldes udstyr på væksthusets scene. Det kommer der også et firma og gør, de fylder scenen op med krukker med jord klar til at gro. Firmaet med udstyret bliver under festlighederne mod betaling. Nu står det hele klar, alle har fået deres betaling og krukkerne på væksthusets scene står klar til at der kommer stjernefrø forbi.

impro camp
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Altså indholdet får ingen betaling. Kommer publikum for at se arrangøren, scenen eller lydmanden, de kommer oftest for at høre musikken. Jeg er godt klar over, at man ikke kan give et lokalt band 20-30.000, som man giver for et band, der i forvejen spiller andres kunstneres musik, men kunne man lave alternativer. Kunne man i det mindste give musikerne den overenskomstbestemte tarif, der er bestemt af Dansk Musiker Forbund. Ellers kunne man arbejde op imod at lave nogle lokale udgivelser, støtte musikerne med studietid eller promotionværktøjer. Det kan vel ikke anses som tuderi eller kunstnerisk snobberi, hvis nogle der har brugt mange timer på at dygtiggøre sig, vil have en timeløn for deres arbejde i at underholde folk.

Kunsten:

Jeg har ligeledes ved flere lejligheder hørt udtalelser fra både kunstforeningen og kommunens kulturkonsulenter, som peger i retning af at kulturen skal op på et højere plan og i de henseender, bliver lokale kunstnere fundet for lette. Kunstforeningen har direkte udtalt flere gange, at lokale kunstnere selv må leje kunstsalen, hvis de vil udstille. De udtalte, at man må se om, man kan udstille i sit eget atelier eller prøve lykken udenbys.

Eksperimentarium
Sylvest Jeppesen – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jeg prøvede selv at promovere en lokal kunstner for kunstforeningen, men adressen 7000 blev endedestinationen for forespørgslen, altså udelukket på bosætning. Når man er lokal kunstner er nye netværk næsten ikke eksisterende og de fællesskaber, der er peger mere mod fortiden end fremtiden. Grunden til jeg prøvede at promovere en lokal kunstner var netop på grund af manglende netværk. Hvad vil en lokal kunstner have ud af at leje en kunstsal uden netværk?  Kan en tese være at grunden til beslutningen om, at man ikke udstiller lokale mere, er at man har udstillet den samme lille skare i mange år og nyhedens interesse er feset ud? Eller, at man ikke har tænkt i vækstlag. Man kan vel også klandre kunstnerne for ikke at være synlige eller markante nok i bybilledet. Men hvor er udstillingsmulighederne? Hvor er trendspotterne, der igen tør og tror på lokale kræfter?

Eksperimentarium
Sylvest Jeppesen – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Forslag:

Et forslag og løsning kunne være at kigge teaterets retning. Vi havde et godt Fredericia Teater, men ikke noget der skilte sig markant ud. Jeg må også afsløre at jeg tænkte, hvad skulle vi dog med et musicalakademi og en sådan uddannelse i Fredericia? Men det var klogt. Nu har vi år efter et Fredericia Teater i absolut verdensklasse, og et uddannelsessted, der leverer musicalstjerner til den absolutte top. Kunne man måske tænke det samme med musikken og kunsten; at gå i Fredericia Teaters episke fodspor, der stadig trædes forestilling efter forestilling.

Et andet forslag kunne være at lave puljer, der kunne søges af udøvende kunstnere i Fredericia og omegn, med det formål at fremme kunstnerens kunst og ikke nødvendigvis et projekt eller konceptramme for en ansøgning.

Man kunne også se på om de koncepter og rollefordelinger, der er i den fredericianske kultur er tidsvarende, men man kan aldrig fralægge ansvaret hos den udøvende kunstner.

Som tingene er beskrevet her i lederen, finder jeg det problematisk for vækstlaget i vores kunst at finde sin plads, og komme over stadiet at lokal kunst og kultur er noget, vi leger.

Kunstnernes muligheder er selvfølgelig at tro på deres egen kunst og skabe sin egen lykke. Musikeren skal tro på sin musik og finde sit publikum. Det er ikke nødvendigvis en succes at kunstnere og musikere får støtte, men jeg ser lidt et problem i ordet støtte. Kunne man sige at man enten købte af kunstnernes produkter eller betalte en timeløn for deres arbejde.

Kunst og musik er oftest stærkest med ryggen mod muren og når det har noget på hjertet, så på det punkt er jeg ikke bekymret for de lokale kvalitet. Jeg er bekymret på det punkt. der kommer til lokalpatriotisme, at de store kunstnere, der kommer rejser væk.

-TL