Vi kan sætte lys på vores sundhed på flere måder, og vi kan ligeledes kigge på kontrasten til sundheden – altså det som gør at vi ikke føler os sunde, friske eller klar til at være i det, livet vil os. Flere af de mennesker jeg møder taler om stress, og derfor er jeg nysgerrig på, hvordan stress bliver oplevet af en som har været i tilstanden stress.

Jeg har inviteret Susanne Adler på te. Susanne blev ramt af stress for tre år siden, og jeg tror, at hendes historie måske vil inspirere dig som læser til at blive en endnu bedre agent i dit eget liv, og måske blive endnu bedre til at sige til og fra.

I 2016 oplevede Susanne stress udløst af, at hendes mor blev syg. Forud, og gennem flere år havde flere ting hobet sig op, uden at Susanne havde været bevidst herom. Blandt andet forandringer i jobbet og hendes fars uventede død var nogle af oplevelser der til sidst fik bægeret til at flyde over.

”Jeg har altid været glad for mit arbejde, men kunne ikke sige fra,” fortæller Susanne og fortsætter: ”Jeg blev mor i en sen alder til vores yngste dreng, og det krævede mere en tiden som mor, da jeg var yngre. Mine krav til mig selv var høje, og jeg kunne pludselig ikke efterleve det, jeg synes, jeg skulle kunne”.

“Responsen blev, at jeg begyndte at fravælge sociale arrangementer, og min familie syntes pludselig også at fylde meget for mig. Lydene omkring mig begyndte at larme mere, og jeg fik trykken for ørerne. Heldigvis reagerede jeg på, at jeg fik det anderledes. Jeg måtte vælge mit arbejde fra, og blev sygemeldt i håbet om, at jeg kunne hele igen. Dette selv om min stress ikke udelukkende var arbejdsrelateret, det tror jeg iøvrigt sjældent, at stress er”.

Senere, gjorde de alt, hvad de kunne på min arbejdsplads, for at hjælpe mig tilbage til at den virkelighed jeg slap, da jeg blev sygemeldt. Trods jeg mødte forståelse, oplevede jeg, at jeg skyldte de mennesker som sad overfor mig en forklaring, og jeg følte mig udenfor, fordi jeg ikke længere gjorde og kunne det samme som tidligere, dengang, hvor jeg kunne klare det det hele”.

Susanne tog livet op til revision, og brugte tiden til at tænke over, hvordan hun kunne tænke sig at fremtiden skulle se ud. “Min mand og mine tre børn støttede mig, fornemmelsen af at blive passet på gjorde, at jeg lærte min krops signaler og symptomer at kende. Vi rykkede rundt derhjemme, og jeg fik `mors rum´ hvor jeg kunne gå ind og have en stille stund for mig selv, eller med dem jeg inviterede ind – specielt Tobias vores yngste dreng, som dengang var seks år, delte ind imellem tid med mig i rummet.

Min egen historie var med til at gøre, at jeg valgte at uddanne mig til stress konsulent. Jeg forstår, hvad de mennesker som sidder overfor mig, siger. Idag er “mors rum” blevet til rummet, hvor jeg har samtaler med mennesker i alle aldre, som vil skabe ændringer i deres liv. Vi taler sammen om den forandring som kan skabes, og leder efter mønstre og vaner som kan ændres. Flere er stressede og nogle når at handle førend stressen har fået helt fat”

Føler du dig stresset eller presset i dit liv, vil Susanne Adler gerne dele følgende med dig:

* Spørg dig selv: hvornår har jeg det bedst?
* Brug tid i naturen
* Læs en bog
* Brug tid med dig selv
* Lyt til din krops signaler og symptomer
* Sig fra

“Og selv om det lyder som en kliche, så stop op og mærk efter, se dig selv i spejlet – det er det der skal til” siger Susanne og snupper et stykke twist fra skålen på bordet, inden vi siger farvel. “Jeg skal mødes med ung pige med stress som heldigvis har reageret i tide”, slutter Susanne Adler med et nærværende smil, et klart blik og en parathed til mennesket som har brug for hendes hjælp.

http://www.fredericiakfum.dk