Michael Kristensen er post om natten og musikelskende pladesælger om dagen. Han udlever sin livspassion i ”C-byen” i Fredericia, hvor han har åbnet en pladebutik i de ombyggede skibscontainere. Herfra ”nørder” han musik med sine kunder, serverer sort kaffe fra sin MoccaMaster i hjørnet, imens vinylpladerne sender et lydtapet ud gennem højttalerne i Bedhead Records, som pladebutikken hedder. Vi er tilbage til rødderne og det er godt for Fredericia, fortæller Michael Kristensen.

Michael har låst sin butik op og inviteret indenfor. Vi står midt i den del af Kanalbyen, som kaldes C-byen. Vi er omgivet af graffitimalede containere, duften af Lillebælts saltvand og en kølig vinterdis, da vi går ud af pladebutikken for at tanke vand til Michaels sorte MoccaMaster fra ”servicecontaineren”. Michael fortæller om at elske musik og udleve en passion og drengedrøm imens, vandet løber ned i glaskanden, som Michael har placeret under vandhanen.

”Det var egentligt en passion, der startede ved et tilfælde og jeg ved godt, at der findes mange holdningerne til, hvorfor det skal være vinyl igen i 2017. Jeg startede selv, fordi jeg synes, at det var for nemt at zappe videre på 90’ernes CD’er. Jeg manglede et helt lydmaleri. Det fik jeg med vinylpladerne, hvor man ikke lige gad at skifte hele tiden. Det var bøvlet,” fortæller Michael imens vandet siler kogende ned over kaffebønnerne.

”Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Jeg begyndte at høre albums til ende og jeg begyndte at gå op i musik. Det var fedt. Senere begyndte jeg at gå i Lydsporet i Gothersgade, hvor Peter Lindvig stadig havde byens fedeste pladebutik. Jeg lærte utrolig meget om musik og smag i den periode, men også Peter inspirerede mig. Jeg var vildt imponeret over, hvor meget musik han kendte, hvor mange genre, han mestrede og hvordan han kunne tale med alle mennesker, der kom med vidt forskellige musikalske præferencer.”

Michael Kristensen er blevet 37 år. Han er far til to skønne unger, som han siger og godt gift med Lise. Når han ikke står i pladebutikken, tjener han til føden, som post om natten og når klokken nærmer sig middagstid kører han mod C-byen.

”Det er livsbekræftende at få lov til at nørde musik og være en del af et kulturelt miljø. Ja, jeg blev virkelig inspireret, da vi var hernede i sommers. Vores børn løb rundt og legede med hinanden. Der var liv på havnen, madlækkerier, kunst og musik på plakaten og vi nød livet. For mig er det en ring, der er sluttet. Jeg er blevet en del af en skøn atmosfære og positiv byudvikling, hvor Fredericia er på vej i den helt rigtige retning,” fortæller Michael og hælder kaffe op i 80’er-plastikkrusene, vi husker fra børnefødselsdagene, hvor saftevand fungerede fint, men kakaoen, krævede kopholder eller to kopper. Michael vælger det sidste.

Der står vi så. To mænd i 30’erne. En ung Joe Cocker, måske jævnaldrende med os, fylder containeren med sin sprøde stemme. Tiden går i stå.
Pladebutikken åbnede i september og musikken er meget afvekslende og udvalget bredt. Det skyldes, at en hel del af pladerne kom fra andre musikelskere. Michaels netværk bar frugt.

”Jeg blev kontaktet af Louise Pedersen, hvis far, Finn, eller Fido, som de fleste kalder ham, lå inde med over 2500 plader. Det var en imponerende samling, som jeg måtte have fingrene i. Jeg købte en del og solgte vel 500 plader den første uge. Det var fedt. Senere henvendte flere sig med store og imponerende samlinger, men jeg skulle også sælge noget, før jeg kunne købe mere. Jeg har fundet en god rytme nu med den del.”

Pladespillerens tonearm og pickup danser løs og Michael og jeg deler en masse fælles historier. Vi taler om Lydmuren, Frock Festival i kastellet, musikkonkurrencer for byens unge talenter på Fredericia Teater, Ungdommens Hus, Det Bruunske Pakhus, imens vi nu hører de lokale rockdrenge fra Little Fish. Vi bliver enige om at pladen lydmæssigt er noget mere poleret end første gang, vi hørte Little Fish i 90’erne. Vi er enige om stilen – den minder om et andet kendt lokalt band: ”Kick the Kangoroo.”

Michael Kristensen med den varme kaffe i hånden

Musik er livet og hvor længe vinylens comeback holder har Michael svært ved at spå om, men han er sikker på, at det med rødderne og Fredericias udvikling vil skabe unikke muligheder for hans børn.

”Det med plader, det er jo blevet en religion. Holdningerne til lyd og kvalitet står i kø, men jeg tror på, at det miljø, den trend og den hype, der er skabt omkring pladerne lige nu, vil fortsætte et stykke tid. Det er dejligt for musiknørder, som mig. Uden at lyde hippiagtig, så handler det ikke for mig om at sælge en metervare. Det handler om at give en oplevelse og den fælles interesse for alle former for musik. Jeg var engang selv til hård rock, ja sådan en gang heavy metal og lignende, men jeg må sgu indrømme, at på mine ældre dage, begynder jeg mere og mere at høre min fars musik. Det er lidt fedt,” fortæller Michael og fortsætter:

”Når vi står her i C-byen, så kan vi være glade for den udvikling Fredericia er inde i. Alle steder, hvor jeg kommer, mærker jeg de positive vinde. Vi skal bare huske en ting. Vi skal bruge hinanden og støtte op. Isvaflerne smager godt her i Kanalbyen, kaffen er himmelsk, atmosfæren unik, Madsby Parken får min børn til hvine, midtbyen summer af liv i butikkerne, musikken og kulturen hyldes i Det Bruunske Pakhus og på teateret. Det er dejligt. Det er Fredericias tid og det er fedt at være med og jeg glæder mig over de rammer, som vores børn vokser op i. Vi kan være stolte af vores by.”