Fra lørdag klokken 12:00 trådte den nye lovgivning i kraft om, at man skal bære mundbind på restaurationer. Vi gik en tur i byen efterfølgende, hvor man kunne se reglerne blive efterlevet.

Vejret var indbydende. Solen skinnede på en behagelig efterårsdag, og flere fortalte, at byens caféliv lever i bedste velgående. Efter klokken 12:00 kunne man godt fornemme, hvad klokken havde slået.
Flere og flere forlod caféerne Mundbindene var fundet frem fra personalets side, og kravene blev efterlevet og til de kunder, der ikke havde fået mundbind med i farten, var det flere steder muligt at købe et mundbind eller få et stukket i hånden så alle krav blev opfyldt.

Rundt omkring i byen var tendensen klar. Uanset om det var ved Kurt’s Kaffebar, Café Vivaldi, Den Engelske Pub eller Urbania Street Food var billedet tydeligt. Langt størstedelen af kunderne havde valgt at tage placering udenfor, hvor man frit kan færdes uden at bruge mundbind som kunde.
Flere af stederne var der lavet tiltag sådan, at man kunne tage imod bestillinger udenfor så kunderne ikke behøvede gå indenfor og tage mundbind på. Eksempelvis kan på Urbania Street Food sidde i deres baggård og gå ind på deres app, og på Kurt’s Kaffebar blev der taget imod bestillinger fra bordene udenfor.

De nye regler til nattelivet og restaurationsbranchen
Den tilladte åbningstid for restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder med bevilling hertil begrænses til kl. 22.00 med virkning fra den 19. september 2020 kl. 12.00. Dette suppleres af skærpet opsyn fra politiet med områder med risiko for større forsamlinger (hotspots) med henblik på udstedelse af egentlige opholdsforbud, f.eks. ved sammenstimling, når serveringssteder lukker. Muligheden for, at serveringssteder kan holde åbent mellem kl. 22.00-05.00 for private fester, hvor deltagerne i det væsentlige kender hinanden i forvejen finder ikke anvendelse. Serveringssteder kan dog holde åbent mellem kl. 22.00- 05.00 med henblik på at sælge take-away.

Der indføres med virkning fra den 19. september 2020 kl. 12.00 krav om brug af mundbind eller visir på restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder – dog ikke, når man sidder ned. Kravet gælder både gæster og ansatte, der har kontakt med gæster. Der vil gælde samme undtagelser for brug af mundbind som i kollektiv transport (børn m.fl.). Kravet vil gælde ved ankomst til restauranten, når man forlader stedet, og når man forlader sin plads ved bordet, f.eks. hvis man rejser sig for at benytte toilettet. Der skal også anvendes mundbind, når man står i baren for at bestille mad eller drikkevarer, betale osv. Kravet gælder indendørsservering og altså ikke udendørs. Der følges løbende op på krav, anbefalinger mv. i regi af relevante sektorpartnerskaber.