Bruxelles er en by med mere end 1 million mennesker, det er en by der oftest er kendt som ikke blot Belgiens hovedstad, men hele EU’s hovedstad. Lige for tiden indeholder hverdagen mundbind – men det gør ikke så meget, når man går rundt blandt mægtige bygninger, der rummer en enorm historie.

Bruxelles: Mundbind er hverdag, håndsprit og god afstand ligeså. Det minder meget om de danske tilstande. Jeg ser jævnligt opslag på min Facebook fra danske venner der bevæger sig ud med offentlig transport og derfor bærer mundbind. Længe har Danmark været foruden denne strategi, men her i Belgien er det hverdag. I Bruxelles er situationen så tilspidset, at mundbind er obligatorisk alle steder i det offentlige rum og ikke kun i den offentlige transport. ”Man vænner sig til det”, må man forstå – men efter en lille uge i mundbind-verdenen, så er det ikke noget jeg har vænnet mig til. Jovist husker man det altid på vejen ud af døren, dels fordi det kan være dyrt at lade være, men også fordi det bare er blevet en fast del af munderingen når man skal ud fra kontoret eller hjemmet.

Men ellers er Belgien og Bruxelles, hvor jeg befinder mig, alt hvad jeg forventede og meget mere end det. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Europa Parlamentet har lukket for besøgende, hvilket desværre også tæller overværelse af møder. Jeg må derfor ”tage til takke” med den udsigt jeg har fra kontoret over på den mægtige parlamentsbygning, der markerer sig lige lidt højere end de omkringliggende bygninger.

Berlaymont-bygningen. Måske det mest kendt bygningsnavn i Europa. Hjemstedet for Europa Kommissionen, der bedst af alt kan beskrives som EU’s regering. Bygningen ligner indbegrebet af bureaukrati, hvilket det måske et eller andet sted også er. Der er en del bureaukrati i EU-systemet, men det er på vej på tilbagetog og med en meget klar målsætning om mere åbenhed i det store EU-system. Men det er ikke bare en mægtig bygning, med et knapt så moderne udseende. Det er en bygning med historie. Der er virkelig blevet truffet store og afgørende beslutninger på vegne af mange millioner borgere i hele Europa.

Så er der rådsbygningen. Et lukket land for andre end de der arbejder i eller med rådet. Alle andre er forment adgang, udover altså lige en enkelt dag om året hvor der er åbent hus. Det er ved denne bygning man ofte ser klip med Statsministeren der er på vej til forhandlinger i Det Europæiske Råd. Ligesom Berlaymont-bygningen er der her blevet truffet enorme beslutninger, beslutninger langt større end de fleste kan forholde sig til. Nogle har været gode for Danmark, men det hænder også, at der kommer beslutninger der er knapt så gode. Man kunne sikkert betale sig fra en større gennemgang af de mange beslutninger der er truffet siden Danmarks indtræden i EF-samarbejdet og en vurdering af hvor gavnligt EU har været for Danmark, men det forholder jeg mig i udgangspunktet ikke til.

Men det er ikke kun de her store bygninger der er i Bruxelles. Det er en storby, der rummer mange af de ting som en storby gør. Hele EU-kvarteret er præget af kontorbygning efter kontorbygning, og rygterne vil vide at der i weekenderne absolut ingen mennesker er i hele kvarteret, fordi det simpelthen bare er den ene kontorbygning efter den anden. Rundt om i byen finder man en række DG’s, Generaldirektorater – oversat i en dansk kontekst til ministerierne. Lige nu har EU 27 kommissærer, der hver især har et generaldirektorat under sig i varierende størrelse.

Besøger man Bruxelles i en politisk kontekst, så stifter man også bekendtskab med Place du Luxembourg, i daglig tale bedre kendt som PLUX. Her er der altid garanti for kolde øl, politiske samtaler – og mødet med mange nye mennesker. Lige for tiden fylder Corona selvsagt en del, men alligevel er der samling på de mange caféer og barer beliggende lige rundt om Place du Luxembourg. Håndtryk er afskaffet og oftest ender det i et lettere akavet vink eller sammenstød med albuen. En hurtig – men vigtig – lære er, at øllene i Belgien ofte er stærkere end de danske, så en enkelt øl svarer oftere til to end til en. Men det lærer man allerede første gang. Torsdag er den ’officielle’ PLUX-dag, hvor alle mødes til en øl efter arbejde. De fleste praktikanter finder vejen til PLUX, men også konsulenter og endda politikere finder ofte også vejen til pladsen om torsdagen.

Jeg har ikke nået at udforske selve Bruxelles-by og de mange kulturelle finurligheder der gemmer sig i byen. Min hverdag foregår i EU-kvarteret, gennem det multikulturelle Matonge-kvarter, hvor mange Congolesere har bosat sig, og så til mit hjem de næste måneder: Et fællesskab med andre danskere, der også har en midlertidig hverdag små 1.000 kilometer hjemmefra.

Jeg kunne skrive side op og side ned om min første uge her i EU’s hovedstad. Den sproglige udfordring mellem fransk og flamsk, markedskulturen, store kulturforskelle mellem indbyggerne – og især den tydelig samling af folk med samme nationalitet har overrasket mig. Men altså – jeg har jo selv bosat mig sammen med andre danskere, så det er måske ikke så mærkeligt endda? Men det kan I læse meget mere om på et senere tidspunkt, når mine observationer og tanker bliver foldet mere ud end tilfældet er her.

Bruxelles har taget mig med storm. Fascination er nok det ord der bedst beskriver min første uge her i byen, der rummer så mange vigtige institutioner, ikke kun for Danmark – men for alle europæiske lande. Det er stort, det vigtigt og så er det her mange store beslutninger er og bliver truffet.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer