Århus Håndbold er ikke en modstander, som man kan forvente FHK vinder over, men mulighederne er der, hvis fredericianerne rammer dagen.

31-29. Det endte det første opgør i sæsonen med mellem FHK og Århus, og det var ikke tilfældigt, at det blev en FHK-sejr. Jesper Houmark og Ole Damgaard havde sat deres mandskab perfekt op, og sørget for, at forsvaret tog den rigtige højde på Nikolaj Læsø og Torben Petersen. Den eneste Århus-spiller, der voldte FHK besvær, var den kommende spiller i den røde trøje, Anders Kragh Martinusen.

Sat op mod Århus’ individualister var FHK’s kollektiv stærkere på dagen og det er netop forcen og samtidig ulempen ved Fredericia-holdet. Sammen er de stærke, men få kan løfte det hele alene. En af dem, der skal præstere, er Kristian Stoklund og brænder han den af står FHK med gode kort på hånden.

En anden ting, der er til FHK’s fordel er, at Århus skifter rigtig meget ud i truppen til næste sæson. Syv spillere, heraf seks spillere fra startformationen, forlader Erik Veje Rasmussens mandskab, og det kan nemt komme til at sætte sit præg.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Selvfølgelig vil man slutte godt af og alt det der, men der er noget mentalt over det. Man vil ikke blive skadet, og fokus kan blive rettet hen mod det, som venter en. I sådan en situation står FHK ikke, da det kun er Nikolaj Mehl og Rune Schrøder, som stopper i FHK til sommer og begge spillere er afklaret med situationen. Vi har også at gøre med to spillere, der efter offentliggørelsen, har spillet stort ved flere lejligheder og ikke ladet sig påvirker.

Rent sportsligt er Århus inde i en skidt periode. De har kun vundet en af de fem seneste ligakampe, blandt andet til Lemvig og det nederlag må gøre ondt på Århus nu.

Fra at bejle til slutspillet skal de nu kæmpe for at ende på niende eller tiendepladsen, som gør, at man har to point med over i nedrykningsspillet og det er ikke nogen sjov situation for de slutspilsvante aarhusianere.

I 2020 har FHK fundet melodien. Et blackout på et kvarter i Nordsjælland havde nær kostet, men udover det har holdet præsteret godt. Et nederlag på fire mål til BSH og et nederlag på to mål til Aalborg, udover uafgjort mod Nordsjælland og en sejr mod KIF Kolding er godkendt. Og det kan blive endnu mere godkendt, hvis det lykkes FHK at hive point med hjem fra Smilets By på lørdag.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer