Artiklen læses bedst med humor og ironi.

Den 31. oktober 2020 lå en gammel mand på Bahamas i de sidste sekunder af sit liv. Håbet må være at han tænkte tilbage på de 90 år, hvor han på den mest uovertrufne måde fik sat sine fodspor og levede livet fuldt ud. Som Sean Connery måske havde sagt i sine bedste år, var der noget at være stolt over.

Connery var født med et udseende, der gav ham medvind og i den sidste ende var med til at skaffe ham rollen som forfatteren Ian Flemmings hemmelige agent, James Bond. Han var født i fattigdom i Skotland, og var på den måde slet ikke egnet til at spille en raffineret engelsk gentleman. Men han gjorde det og publikum elskede ham fra første film og resten af hans liv ud.

Ian Flemming havde en baggrund som efterretningsofficer under anden verdenskrig. Efter krigen førte han et liv som overklasse-løg. Han opdigterede Bond-figuren i en tid, hvor mænd var mænd – og kvinder var kvinder. James Bond var den forføreriske mand med et ustyrligt overskud til samtlige kvinder, og det foregik over hele verden i en hemmelighedsfuld atmosfære. Den kolde krig var på sit højeste og inspirationen til den hemmelige agents verden gav Flemmings romaner verdensomspændende succes.

Filmproducerne Harry S. Saltzman og Albert R. Broccoli skaffede rettighederne til Agent 007-figuren, som de var sikre på havde den rette cocktail til at blive et monsterhit. Men hvem kunne leve op til romanernes fantastiske superhelt? Efter mange overvejelser og prøver endte de med en nærmest ukendt skotte ved navn Sean Connery. Det brød Ian Flemming sig ifølge rygterne ikke meget om. Både fordi Connery ikke var englænder men skotte, og måske også fordi han var meget mere ‘mand’ end Flemming selv. Men beslutningen lå hos Saltzman og Broccoli, og de satsede deres penge på Connery.

I 1962 havde den første James Bond film verdenspremiere. “Dr. No” blev et fænomen. Connerys første linje i filmen gik over i filmhistorien som den mest ikoniske filmreplik nogensinde:

»My name is Bond. James Bond«.

Overfor Bond sad naturligvis en smuk, elegant kvinde, og dermed var scenen sat for generationers udlevelse af drengefantasierne, hvor det spændende liv fuld af glamour og delikatesser venter. Som det hørte tiden til tændte han en cigaret indenfor, og så blev der ellers tid til mystik og casino stemning.

Det er altid klogt at se begivenheder og fakta i lyset af den tid, hvor de finder steder. Det kniber ofte med den slags reflektioner i nutidens hurtige medievirkelighed. Hvilket bringer os frem til næste del af affæren.

Connery slap for MeToo

Det er ikke så ringe at blive 90 år og dø på Bahamas. På den måde levede Sean Connery til det allersidste som et forbillede. Han var virkelig glad for golf, og skulle efter sigende have været ret god til det. Hans passion for spillet var så stor, at han under indspilningen til Bond-filmen “Diamonds Are Forever” i 1970 fik skrevet ind i kontrakten, at der skulle være plads til at han kunne spille golf på settet. Det havde på det tidspunkt i forvejen været nærmest umuligt at få ham til at vende tilbage til rollen som agent 007, så producerne så det som en mindre detalje, selvom han i forvejen havde fået en uhyre stor sum penge af dem, efter at de havde haft store kvaler med australieren George Lazenby der spillede Bond i en enkelt svale i “On Her Majestys Secret Service” i 1969. Han var iøvrigt ikke skuespiller, men model, og fik under optagelserne stjernenykker hvilket i den sidste ende var for meget for producerne, og det hjalp heller ikke at filmen ikke klarede sig så godt som de tidligere film i serien.

Det var iøvrigt i den film, at man begik en af filmhistoriens største brølere: Man giftede James Bond! Det endte med at folk sad forvirrede tilbage i biograferne, selvom man ellers slog hans nye kone ihjel sekunder efter at parret var blevet gift. Forvirringen skyldtes den simple kendsgerning at hele figuren var bygget op omkring kvindemagnetismen, som stort set alle mænd og drenge så op til. Hvad lignede det så at James Bond endte som alle andre slappe mænd med sovs og frikadeller?

Damernes mand? (Foto: Arkiv)

Det bringer os kortvarigt frem til Sean Connerys dødsår, nemlig år 2020. Som i enhver fornuftig science fiction roman er verden overtaget af fanatiske bevægelser, en religiøs dødskult, surrealistiske verdensanskuelser, løgne, hysteri, revolution, historiefornægtelse, sandhedskommisioner, bekendelseskultur (eller vælg selv dommedagsscenariet, der er nok at tage af, men dybest set handler det om massebevægelser der ikke levner meget plads til frihed eller alternative forklaringer). I denne tid har Hollywood været ramt af bølger af sexismesager, der har forandret underholdningsindustrien på afgørende vis. Det har fået betegnelsen “MeToo”, og har spredt sig til alverdens afkroge i den vestlige verden. MeToo er ikke længere forbeholdt underholdningsindustrien, men nu også den politiske verden, hvor julefrokoster og gramsemænd er blevet afsløret på forsiden af en inkvisatorisk presse, der sjældent har oplevet sig selv så magtfuld som nu, hvor man både kan agere som politi, anklager og dommer på samme tid. Alting naturligvis i den rette sags tjeneste, det skal man vide, men det er ikke for små børn. Trøstepræmien for de ramte er at det jo så forhåbentligt kan afskrække gramsemænd i al fremtid, fordi de ‘kan se hvad der sker’.

Hvilket nok er sandt. Så nu holder klamme mænd fingrene for sig selv, hvis de vil være noget indenfor borgerlivet.

Tilbage til James Bond. Rygterne vil vide at den nye James Bond film, “No Time To Die”, der på grund af coronapandemien netop for få uger siden fik udskudt sin verdenspremiere på ubestemt tid, måske var blevet ramt af MeToo-bevægelsen på linje med andre kendte film- og seriefranchises. Måden som det ses på er at kvinder ‘Woke’-æraen skal have skærmtid og magt på skærmen, ‘ligestilling’ og ‘diversitet’ er fremme i skoene – og kvinder skal allerhelst være endnu mere hårde end mænd. Det mest kendte eksempel er hobedpersonen karakteren Rey fra den seneste Star Wars-trilogi. Star Wars var traditionelt et drengeunivers fra dengang piger legede med Barbie (og Ken), mens drenge legede med Luke Skywalker, J.I Joe og Superman. Babie havde også en smart Folkevogn. Mens Luke Skywalker havde et lyssværd.

Da George Lukas solgte Star Wars emperiet til Disney sendte han produceren Kathleen Kennedy med i handlen som ny chef for Lukas Films. Hun fik trykt t-shirts, hvorpå der stod “The Force is Female”. Så var dagsordenen ligesom sat. Det handlede tilsyneladende om at erobre drengeuniverset og gøre det til et pigeunivers. Ihvertfald var mænd i de 3 nye Star Wars film karrikeret som uduelige slapsvanse, tudeprinser og håbløse figurer uden noget at give sig til andet end at få skældud af kvinderne i filmen. I bedste fald kunne de blive ynket. Hovedpersonen, Rey, besad fra første sekund ubegribelige evner, og hendes troldomskunst var så fantastisk, at ingen kunne være i tvivl om at uanset hvad man smed i hovedet på hende, så klarede hun det snildt.

No problem, guys.

Smæk til kvinder

Denne tendens i serier og film har der været mange eksempler på, og rygtererne siger at nu vil man også have ram på det største mandlige ikon i verden, selveste James Bond. Det må vi dog vente til næste år med at få bekræftet. Men ifølge de første trailere til filmen er de superstærke kvinder ihvertfald repræsenteret gevaldigt, så måske er rygterne sande. Uanset hvad producerne bag Bond-serien har tænkt, så har det i årevis været velkendt at James Bond er sexistisk. Mindst. For Agent 007 slår kvinder, forfører dem allesammen, bruger dem, taler nedværdigende til dem og regner dem ikke for noget særligt. Det er der bunker af klip fra filmene på Youtube, man kan gå ombord i. En af de mest spetakulære er den her samling af klip, hvor Bond slår kvinder.

Ja, den er god nok. Her er der ikke brug for lange akademiske udredninger, for Agent 007 ser kvinder som objekter der skal bruges, allerhelst til sex og underholdning. Ellers skal de holde kæft og lade være med at forstyrre. Naturligvis er alle kvinder i Bond-filmene skønheder fra modelkonkurrencer, og de vises på billeder og plakater halvnøgne og udstillede. Mange af de to første årtier films indledende titeldesign, blev designet af grafikeren Maurice Binder, og han yndede at bruge nøgne kvinder i siluet, der hoppede og sprang hen over lærredet ud fra devisen om at ‘der skal være noget lækkert at se på’.

Så var tonen da også sat. I filmene er kvinderne enten ambitiøse, bagstræberiske, løgnagtige, naive eller føjelige. I filmen “Diamonds Are Forever” fra 1971 smider en flok ganstere såmænd en barmfager og halvnøgen kvinde ud af vinduet fra øverste etage på et hotel. Hun lander så i en svimmingpool, hvortil gansteren siger at han ikke vidste, der var en pool. Jo, ægte feminister har ingen problemer med at finde problemer med James Bond.

Derfor er det også spændende at se, hvordan producerne bag serien forholder sig til MeToo-bevægelsen i “No Time To Die”. Titlen er lettere ironisk i forhold til at Sean Connery døde i oktober 2020. Nogle mænd ville måske ønske sig at den gamle Bond ikke havde lagt sig i graven, men i stedet for havde indtaget talerstolen og sat tingene på plads. Det havde han heller ikke været bange for at gøre. I et interview med Barbara Walthers fra 1980’erne, hvor den berømte interviewer ville grille Connery for en udtalelse fra ham om at det er okay at slå kvinder, veg han ikke en milimeter. Hun sad helt beflippet tilbage:

Siden da skulle Connery have fortrudt udtalelserne. Når James Bond måske ender med at være kvinde i den seneste film i serien, vil man for alvor have skabt røre. Men det kommer den første Bond aldrig til at opleve.

Han vil gå over i historien som Bond-genrens ultimative macho helt. ■

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer