En politipatrulje opdagede lørdag aften klokken 20.46, at to mænd kørte rundt på en uindregistreret motorcykel på Øster Voldgade ved Jyllandsgade i Fredericia. Men de to mænd havde ikke lyst til at snakke med politiet og gashåndtaget på motorcykel blev drejet i bund.

– De to mænd forsøger at gemme motorcykel i Kastellet, men det opdager politipatruljen. De får også fat i føreren af motorcyklen, som er en 26-årig mand fra Fredericia. Det viser sig, at han er påvirket af narko, oplyser vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Foruden sigtelsen for at køre motorcyklen i narkopåvirket tilstand , blev den 26-årige også sigtet for en del overtrædelser af færdselsloven.