Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Vagtchef Lars Grønlund stod for dagens tidlige pressebriefing, der generelt var præget af mange færdselsuheld på motorvejen, og det var også noget, som man mærkede i Fredericia-området.

Klokken 16:52 blev politiet kaldt ud til en anmeldelse om et færdselsuheld med en motorcyklist på motorvejen ved Fredericia, men da de kom frem til stedet viste det sig, at det var noget helt andet. Ifølge Lars Grønlund havde motorcyklisten fået et hjertetilfælde, og motorcyklisten, som politiet ikke har personoplysninger pga. tavshedspligt fra lægerne, blev fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital.

Som følge af, at der blev tilkaldt en lægehelikopter blev motorvejen spærret, og der skulle gøres plads til, at den kunne lande. Det gjorde, at motorvejen var spærret i 40 minutter.

Det er uvist, hvilken tilstand motorcyklisten er i, da politiet ikke er underrettet om det grundet tavshedspligten.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Leave a Reply