Morten Østergaard er for flere år siden blevet gjort opmærksom på, at tre kvinder har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra ham. Det skriver han på Facebook.

Han skriver:

Dette opslag bliver det sidste i lang tid, tror jeg.
Mange har undret sig over, at jeg gik så langt og tog så store konsekvenser af den sag med Lotte Rod, som jeg indtil for tre uger siden ikke var bevidst om, var en sag på den måde.

En vægtig grund er, at jeg til gengæld vidste, at jeg ikke kunne svare “nej”, hvis jeg blev spurgt, om der var andre sager. Jeg troede naivt, at det ikke var nødvendigt at gå bodsgang offentligt for dem. At jeg faktisk kunne trække mig selv ud og undgå total udstillelse. Men det går ikke. Og det vil faktisk heller ikke være fair overfor de, som undrer sig.

Jeg er for flere år siden i fortrolighed af ansatte chefer blevet gjort opmærksom på tre kvinder, som har følt sig udsat for uønsket seksuel kontakt fra min side i festligt lag. Og som har ønsket, at jeg skulle vide det.
Den fortrolighed er blevet respekteret og ingen andre politiske kolleger vidste besked.

Jeg kan ikke forklare for mig selv eller andre, hvordan det kunne komme dertil.
Jeg har fejlet på så mange planer.

Jeg undskylder til de pågældende, hvilket jeg aldrig har haft lejlighed til.
Jeg beder om, at man respekterer deres ret til privatliv og fortrolighed.

Jeg undskylder overfor mine kolleger og mit parti. Da det svigt jo ligger sig oven i de tidligere.
Og jeg beklager dybt, at jeg har svigtet tilliden hos mange mennesker.

Jeg har festet på en måde, som ikke tilkommer nogen med ansvar. Og slet ikke nogen, der hævder at lede med afsæt i værdier. Faktisk slet ikke nogen.
Jeg kan ikke forklare mine fejltrin. Jeg må i stedet lære at leve med dem og konsekvenserne af det. Som lige nu virker monumentalt.

Jeg er ikke offer for en vigtig #Metoo-debat. Jeg kan måske håbe at være en trædesten for, at den fører til forandring.
Jeg håber på respekt for, at jeg ikke vil komme med yderligere kommentarer, før jeg selv føler, at jeg er klar til det.
Tak til alle de mange, der har sendt mig gode ord. Jeg håber ikke dette ændrer for meget på dem. Men også den konsekvens må jeg leve med.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer