Forside Fredericia Mord, livstid og historier fra en rigtig homicide investigator

Mord, livstid og historier fra en rigtig homicide investigator

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Folkeskolen kan til tider være et travlt sted og Ullerup Bæk Skolen Afd. Nørre Allé er ingen undtagelse. Jeg rammer skolen på en dag med hedebølge, åbne vinduer, feriekådhed og vandkamp. Men sekundet efter, at Donald Anderson og hans kommende kone, Wendy Murawski, starter deres fortællinger bliver alt roligt.

Sidste år var vi så heldige at overvære et foredrag med den amerikanske homicide investigator Donald Anderson, nu er han på besøg igen og Fredericia AVISEN er med.

Der er lidt larm i klassen, inden parret går på. Klassen tæller 15 piger og 1 dreng. Sidste år var det mest Donald, der belærte os om opgaverne for en vaskeægte homicide investigator, nu har han og Wendy et større samspil, hvilket fanger eleverne fra start. Deres samspil er meget interaktivt, lærerigt og inspirerende.

Wendy Murawski er aktiv foran scenen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Donald også kaldet “D”er mere rolig i sin fortællestil og Wendy er en slags hypeman som binder det sammen. Amerikanerne kan noget, vi tilbageholdene danskere kan lære noget af. Deres samspil er meget mere interaktivt, lærerigt og inspirerende Wendy spørger ud i klassen, “hvad tror i “D” laver på sit arbejde som investigator?”

Donald fortæller om sit spændende arbejde. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Donald selv joker og siger, “kaffe, kaffe, kaffe”, det er tydeligt, at Wendy er god til at skabe kontakt til eleverne, der går ikke længe før en pige tager mod til sig og siger: “donuts”. Wendy griner og siger højt “YES”, hun klapper Donald på maven og siger, “Ja han spiser mange donuts”.

Denne seance gør det nemt for parret at komme videre i en afslappet stemning om noget mere makabert.

Donald fortæller om sine første obduktioner, hvilket var noget af en udfordring i starten på grund af lugten. “Men man lærer det hurtigt”, siger Donald og viser med armene, at man roder rundt i et lig efter 14 dage. Her kommer Wendy med en sjov anekdote, “Jeg gav D en slipsenål i gave, så hans slips ikke faldt ned i indvoldene på de døde personer, som han undersøgte”, griner hun.

Donald afhører en pige fra klassen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Donald fortæller om afhøringer, der er mange ting at tage højde for. Han viser det i levende live ved at sætte sig over for en elev og udspørge hende.

“Nogle gange skal man være vred og konfronterende i sin stil, men man kan også være rar og sidde helt tæt på. Jeg har faktisk prøvet at sidde og bede med en, man skal kunne læse de folk, man ser overfor”, siger Donald.

Forskellige autentiske mordsager kommer op på tavlen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Wendy skriver tre mordsager op på tavlen, som Donald har været med til at løse, nu skal der laves grupper. Tre grupper og hver gruppe får en mordsag som de skal lave opklarende spørgsmål til.

Gruppearbejde. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Efter som tiden går bliver eleverne mere og mere draget ind i the world of Donald.

Donald fylder godt i en klasseværelse. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

En sidste skrækanekdote var, da Donald skulle undersøge et mord, hvor en søn havde slået sin far ihjel med en hammer. Jeg lænede mig ned over liget og så kom der en flue flyvende ud af halsen, jeg tror, at jeg skreg og blev bange lige der, men selv inde i ligene kan der være spor, der opklarer mordsagen”, afslutter Donald.

Wendy og Donald skal en tur til Sverige, men er tilbage i fæstningsbyen til fejringen af 6. Juli, hvilket de glæder sig til og ser frem til.

https://www.6juli.dk/
DEL