Den 22. juni efterlyste Brønderslev kommune og Nordjyllands politi Winnie Wagner Christensen og hendes unavngivne dreng, kaldet Dean, født den 4. juni 2016.

Brønderslev kommune og Nordjyllands politi efterlyser igen mor og søn idet eftersøgningen ikke har fremskaffet oplysninger omkring opholdssted for mor og søn.

Winnie W. Christensen er 30 år, ca. 180 cm høj, slank af bygning, brunt hår med lyse striber i nederste del af håret. Hun bærer sorte briller og har synlige tatoveringer på arme og krop.
Brønderslev Kommune har truffet en formandsbeslutning jævnfør Servicelovens § 75, jf. § 58 at barnet er truet på sundhed og udvikling, hvis det fortsat opholder sig i hjemmet. Kommunen anser det nødvendigt, at barnet findes og anbringes uden for hjemmet, idet det vurderes, at der er åbenbar risiko for at hans sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade.

Brønderslev kommune vurderer på baggrund af ovenstående og kendskab til sagen i øvrigt, at barnet er alvorligt og akut truet på sin sundhed og udvikling – hvorfor mor og søn efterlyses i pressen igen.

– Winnie Wagner Christensen har familie og venner i nærheden af Holbæk, hvor hun kan søge mod, oplyser politiet.

Borgere der har kendskab til hvor mor og søn opholder sig skal kontakte Nordjyllands politi på 114 eller 96301448.