En otte-årig pige blev lørdag eftermiddag kontaktet af en mand i en brun bil på hjørnet af Lyngsvej og Snoghøjvej i Snoghøj. Det skriver pigens mor på Facebook, der i skrivende stund er blevet delt over 1400 gange.

Moren har skrevet advarsel på Facebook, fordi manden forsøgte to gange at få den otte-årige pige ind i sin bil, heldigvis sagde hun nej tak og manden valgte at køre fra stedet. Sagen er anmeldt til politiet, som i weekenden ikke valgte at oplyse hændelsen til pressen.

Politiet maner til ro
Vicepolitiinspektør Peter Balsgaard Nielsen bekræfter, at politiet har modtaget anmeldelsen, men at pressen ikke er blevet oplyst omkring dette, skyldes, at man ikke vil skabe unødig utryghed blandt forældre.

– Der har kun været den ene hændelse, derfor ønsker vi ikke at skabe unødig utryghed blandt borgerne i området. Men sagen er registreret som et tip i vores system, og skulle der komme flere anmeldelser om samme bil og mand, er vi klar til at tage sagen op igen, oplyser vicepolitiinspektør Peter Balsgaard Nielsen til Fredericia Avisen.

[fb_pe url=”https://www.facebook.com/pia.christensen.3139/posts/10212235991564089″ bottom=”30″]