Det normale krydstogtleben i Gothersgade blev i dag udvidet, da Urbania Streetfood havde inviteret til gadefest. I morges lagde krydstogtskibene Serenade of the Seas og Amadea til i Fredericia, og hele 3100 gæster kunne sætte fødderne på fredericiansk jord, og som altid var der et væld af aktiviter i og omkring byen.

Krydstogtbesøg i Fredericia. 8. august 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Tusindevis af krydstogtgæster rammer Fredericia i 2019. Byens butikker, restauranter og cafeer står klar hver gang med tøj, sko, smykker, bøger, kaffe, mad og meget mere, men det er ikke kun krydstogtgæsterne, der skal forkæles, det er ligeså meget de lokale, som tiltrækkes af den fest og det leben, der opstår, når byens gader fyldes med turister. Et af de områder i byen, hvor der virkelig er aktivitet er i Gothersgade Syd, hvor vi møder Brian Løkkegaard fra Urbania Streetfood.

Også kræmmerne vil være med. Krydstogtbesøg i Fredericia. 8. august 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Vi startede faktisk som resten af Fredericia med at tænke på de mange tusinde gæster, der kommer fra skibene, og vi havde da også travlhed, men vi solgte ikke rigtig de ting, vi forventede. Vi er senere blevet lidt klogere,” siger chefen for Urbania Streetfood, Brian Løkkegaard til Fredericia AVISEN og fortsætter:

Martin Tolderlund Olling og Brian Løkkegaard. Krydstogtbesøg i Fredericia. 8. august 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Skibene gør, at der er ekstra liv i byen, og de gæster, der kommer, har forskellige baggrunde. Alle verdens nationaliteter, forbrugsvaner, kulturer og meget andet spiller ind. De vil faktisk bare gerne se en nordisk by i lille Danmark. Mad og drikke har de måske ad libitum på skibene, hvor de store buffeter stiller sulten. Med det i hovedet begyndte vi at tænke anderledes. Gennem hele dagen gæster massevis af fredericianere og naboborgere os, og de vil gerne have mad, drikke og andet godt. De kommer for at mærke stemningen, den positive energi, atmosfæren – og det giver os alle meget. Det er fedt.”

Der forberedes mexicansk mad. Krydstogtbesøg i Fredericia. 8. august 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hvad betyder det her for jer?

“Det betyder først og fremmest, at vi kan vise mange mennesker, hvad vi kan, men også, at vi hjælper til med at give Fredericia et godt omdømme, gøre Fredericia til en stærk destination, og måske få flere skibe til Fæstningsbyen, men også det faktum, at vi skaber noget for de mennesker, der bor i Fredericia, betyder meget for os,” siger Brian Løkkegaard.

Lime, mynte og Bacardi. Krydstogtbesøg i Fredericia. 8. august 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hvad kan de så opleve i dag?

“Vi har haft åben siden 8.00, og der var tidligt en god stemning, men her klokken 11.30 åbnede food trucks og vores boder, vi har besøg af amerikanerbiler, en mojitobar, ansigtsmaling til børn og i aften spiller vores husmusiker Nicklas Ejby, så der er nok at opleve, når man går en tur hernede, og gennem byen” slutter Brian Løkkegaard.

En guide fortæller om General Rye. Krydstogtbesøg i Fredericia. 8. august 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Videre rundt i byen peaker historieturisme, når byens mindesmærker, varetegn og historie nærstuderes. Guider viser vej, andre forsøger på egen hånd, kort findes frem, og telefonerne slår ind på google og finder svar. Gadevarerne i byens tøjbutikker er billige i dag, og det ser ud til, at det er noget krydstogtgæsterne kan lide.

Krydstogtbesøg i Fredericia. 8. august 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Det samme gælder kaffen, øllerne og sodavandene. På Rådhuspladsen leges der med vand, og 123 har en fest, imens mågerne danser videre ved Cafe Vivaldi i strædet, hvor mange har gjort stop. Hatte er det nye sort, og dem er der mange af nu, men der er også plads til at en murer kan forskønne bygninger med sin spartel, sand og hænder.

Krydstogtbesøg i Fredericia. 8. august 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Selvom solen, regnen, blæsten, brisen og solen igen gør sin entre efter behag, så ser byens mennesker denne torsdag ud til at nyde dagen.

https://www.ibc.dk/eud-business/