Mødrehjælpen i Fredericia ruller nu et, for organisationen gammelt, koncept ud i deres nystartede afdeling her i Fredericia. Bestyrelsesmedlem Rikke Lorentzen fortæller i dette interview til Fredericia AVISEN, at man er klar til at hjælpe trængte børnefamilier, for “alle fortjener en god fødselsdag”.

“Konceptet er sådan, at man kan søge om at få en alt til en børnefødselsdag. Hvis barnet ønsker at holde en fødselsdag for sine venner så er der boller, kage og der kommer også pynt med. Det er så børn der kommer fra udsatte familier uden de nødvendige ressourcer, så kan de få hjælp til det”, forklarer Rikke Lorentzen.

“På den måde vil vi hjælpe familier til at holde fødselsdag. Det bliver gjort på den måde at det bliver diskret. Familierne ansøger, og når vi så leverer gør vi det før gæsterne kommer, så familierne ikke behøver at være flove over, at de har bedt om hjælp til det her”, fortsætter hun.

“Vi regner med at sætte det i værk fra 1. Juni, hvor familierne kan søge. Man kan søge hele fået, både via hjemmesiden, men også nede i butikken kan man hente og aflevere et ansøgningsskema”, supplerer Rikke.

“Mødrehjælpen er landsdækkende, men vi er lige startet her i Fredericia. Den rullende kagemand har eksisteret siden 1983 i andre afdelinger. Men vi har valgt, at vi gerne vil tage det op som en del af vores aktiviteter. Der er nogle børn der ikke får lov at holde en fødselsdag, fordi der ikke har været ressourcer til det. Det kan både være på grund af sygdom og fordi der ikke er penge til det. Men det er ikke udelukkende økonomisk trængte, det kan også være familier der ikke har det nødvendige overskud”, forklarer Rikke Lorentzen.

Hvad betyder det for børn at få lov til at holde en fødselsdag?

“Det betyder jo det, at de lige pludselig kan invitere deres venner hjem eller hen på skolen. Der hvor familien gerne vil holde det, der leverer vi det til. Men det betyder at børnene kan være lige som andre børn, selvom de måske ikke kan det i dagligdagen, hvor de måske ikke kan have venner med hjem. Nu kan de blive fejret på samme måde. Vi ved, at det betyder rigtig meget for børnene at have en følelse af at de er ligesom andre. Vi ved fra andre afdelinger, at forældrene er rigtig glade for at de kan få lov at give børnene denne oplevelse”, fortæller Rikke.

“Og så vil jeg gerne sende en stor tak afsted til de mennesker der gør det her muligt. Den eneste grund til at vi kan gøre det her er, at vi har folk der støtter både med kontanter og tilskud til kagemanden. Det er vi meget taknemmelige for”, lyder det afslutningsvist fra bestyrelsesmedlem i Mødrehjælpen Fredericia, Rikke Lorentzen.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Fatima kiin
Fatima kiin
4 måneder siden

Tak det er noget for mig og min to piger men for bestiller jeg henne