I dag mødtes aktørerne i sommerens store spildevandssaga. På mødet mellem Fredericia Spildevand, Fredericia Shopping, Business Fredericia og de erhvervsdrivende fra Vesterbrogadekvarteret havde man en god og konstruktiv dialog, fortæller bagermester Bjarne Wetche , Business Fredericias formand, Bent Jensen og Fredericia Shoppings formand, Ole Mortensen.

Efter mødet talte Fredericia AVISEN med bagermester Bjarne Wetche, der synes det var et godt møde.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

“Der var en god og konstruktiv dialog med god stemning. Fredericia Kommune og Spildevand har været positive og arbejder på en løsning, som vi kan være tilfredse med,” siger Bjarne Wetche, der ikke kan uddybe hvad løsningen er.

“Vi er glade for, at vi har en erhvervsvenlig kommune, der ser seriøst på det. De drejer sig ikke kun om os som erhvervsdrivende, da det også er til gene for mange borgere og byen generelt,” fortæller Wetche.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Formand for Business Fredericia, Bent Jensen, glæder sig ligeledes over mødet.

“Alle parter er blevet hørt i sagen, og der har været en god og konstruktiv dialog. Vi arbejder på en løsning, som alle kan være tilfredse med,” siger Bent Jensen til Fredericia AVISEN.

Ugens Kurt Ole Mortensen
Foto Thomas Lægaard, Fredericia Avisen

Ole Mortensen, formand i Fredericia Shopping, glæder sig over at erhvervslivet er blevet hørt.

“Det har været et godt møde, hvor vi alle blev hørt. Det er i alle sammenhænge en god idé, at man tager en dialog om tingene, som vi har gjort,” siger Ole Mortensen.

Fredericia AVISEN ville også gerne have haft en kommentar fra Bestyrelsesformand Lars Ejby, men han har ønsket ikke at kommentere sagen, før Fredericia Spildevand har afholdt bestyrelsesmøde onsdag.

https://www.billet.dk/order/tickets/13261438/tyrolerfest-i-fredericia-2019-eksercerhuset-2019-11-02-17-00-00?