Fredericia har for tiden mange gode kulturelle tiltag, som Teater Figuletta. Du har sikkert allerede mødt nogle af dukkerne i bybilledet, men for mig ligger der mere bag, og det vil jeg gerne fortælle. I min søgen efter kunst falder denne artikel over Bonnie Lykke, som er personen bag Teater Figuletta

Jeg kender Bonnie Lykke, men det er ikke altid vi sådan får talt meget sammen. Jeg kender hende mest som kunstmaler, illustrator eller airbrush artist. Men på det sidste har jeg fulgt hendes nye kærlighed Teater Figuletta, det vil jeg have en snak om.

Se Teater Figuletta i Hannerup Kirke

Det viser sig hurtigt at stikke noget dybere end jeg troede, jeg møder Bonnie på en kølig december dag, og vi vælger at gå en tur. Gå turen fører os ned til det nye flotte Frederikshuset ved Kanalbyen, vi sætter os helt ned til kanalen, på den nye trappelignede betonareal.

“Hvad er det her egentlig” siger Bonnie, jeg svarer, jeg tror det er tænkt som et sted man kan hænge ud, når der bliver bygget på begge sider. Det virker også lidt spøjst med det nye fine hus ved siden af, og et beton areal hvor ukrudtet har fået lov at vokse sig højt, men her sidder vi godt i ly af vinden.

Hvordan startede alt det her med dukkerne Bonnie, spørger jeg ?

“Hmmm, jeg tror faktisk at det startede med en fantasi jeg havde da jeg var i 5 – 6 års alderen, vi boede i Brejning, og jeg så en kæmpe stor figur bevæge sig hen over himlen” siger Bonnie. Det må have gjort et stort indtryk, specielt når man stadig kan huske det, det var med til at starte “trangen til skabe noget andre også kan se”, som Bonnie så rammende siger. Jeg husker selv som barn at ligge på ryggen og kigge op i skyerne dagen lang og fantasere om hvad jeg så, Bonnie var bare bedre til at udtrykke det. Selvom Bonnie legede med dukker som alle andre piger, fik hun på et tidspunkt en hobby box. “Da jeg fik hobby boxen begyndte jeg at lave dukker, det kom jeg vist aldrig helt fra igen” griner hun og fortsætter, “Jeg husker jeg lavede en dukke der hed Villy, jeg brugte enormt lang tid på at være fascineret over at bevæge hans led”

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen

Selvom Muppet Show med den verdenskendte dukkemager Jim Henson var den store inspiration for den unge dukkemager med hobby boxen, voksede hun op med en storebror som var til gyser og horrorfilm. Derfor så hun mange skrækfilm, og læste storebrors blad “Magasinet Skræk”. “Jeg blev bange husker jeg, men så fik jeg at vide det “bare” var masker” siger Bonnie. “Og det fascinerede mig at det ikke var computeranimationer men rigtige mennesker”.

Bonnie´s talent for at bruge fantasien fylder meget både i opvæksten og på vej til at blive voksen, på efterskole kommer tegningerne og malerierne til at fylde mere, og som 17 årig går hun på Kunsthåndværkerskolen i Vejle som tegner. Men af forskellige årsager ender Bonnie i Berlin som 19 årig. “Jeg husker der lå et Dukketeater i gaden hvor jeg boede”, siger hun med lys i øjnene, “det hed Kobolt Figuren Teater”. Bonnie kunne ikke tale ordenligt tysk syntes hun, så der gik et stykke tid før hun tog mod til, at spørge om hun kunne hjælpe. Det gav mere erfaring og samtidig kunne hun udvide netværket inden for dukketeater.

På en bogmesse i Frankfurt, står Bonnie med sin mappe med tegninger under armen, her får hun en stor illustrations kontrakt med Alinea (senere Egmont), det er et arbejde der kan passes fra Berlin.

Bonnie kommer tilbage til Danmark i en alder af 25 år, inden hun drog afsted nåede hun også at gå på Makeup Artist skolen i Odense hvor Special effekt og airbrush også fyldte, det er som om at hun altid har skullet male hendes fantasier, og special effekterne fra skrækfilmene forfølger hende. Netværket i Danmark var væk og der skulle opbygges et nyt, der var dog stadig kontakt til netværket i Odense. Siden hen har Bonnie medvirket i et hav af kreative tiltag i vores fæstningsby, været underviser på den Kreative Skole i mange år, og i dag er hun lærer på Sankt Knuds skole.

Men nu tilbage til dukketeateret og det at være dukkemager som fylder hendes fritid. Da jeg spørger hende til hendes forhold med at tegne 2 dimensionelt, og lave dukker der bevæger sig, kommer det prompte, “at figuren kommer ud, og bliver levende på en anden måde, den kan bevæge sig”, siger Bonnie. Det er den forlængede arm fra Bonnie´s fantasifulde illustrationer, som nu bliver vagt til live af dukkemageren fra Fredericia. Teater Figurella har gennem året haft en del forestillinger, eller happenings er vel mere rammende i Fredericia midtby. Det har været i forbindelse med Fredericia Shoppings aktiviteter, at man blandt andet har set Chicken Run, hvor kyllinger løb blandt handlende på gågaden. “Det at man spiller foran nogen som ikke har bestilt dig, de er måske bare ude at handle ind, det giver noget specielt”, “man må forholde sig til det, når det foregår i real time” siger hun. 

Men det at drive et dukketeater, være dukkemager og samtidig skaffe skuespillere, kan gøre at man skal løbe stærkt ved siden af at have en arbejde. Men man kan mærke på Bonnie at det er hendes passion. Selvom den Bonnie jeg kendte før denne samtale, hvor byen snart skyder op på ny, har beskæftiget sig med flere stilarter, kan jeg mærke at hun er hjemme her med dukkerne. Det ville være fedt hvis et Teater som Teater Figulette kunne få en fast scene her i Fredericia, ligesom Teater Malstrøm er vokset i Pakhuset. Jeg tror på Fredericia kan rumme meget mere, og Bonnie virker motiveret.  “Jeg kunne godt tænke mig at sætte en regulær forestilling op for voksne, og vise at dukke teater kan meget mere end være noget for børn” siger Bonnie. Selvom Bonnie har sat flere stykker op de seneste år, kan jeg mærke hun har den der gnist med at vise noget, der giver genlyd.

Vi kunne snakke meget længere, og jeg skal nok være der for Fredericia Avisen næste gang der er en forestilling i gang fra Teater Figuletta. Betonen er ved at være kold, så vi rejser os og går en tur gennem de midlertidige projekter på havnen, og snakker lidt løst og fast om kunst. Jeg siger tak for snakken, og ønsker Teater Figuletta et godt og spændende 2018.