Mød Peter Ingemann i et forrygende talkshow, Michèles Meet’n’Greet, hvor den kendte journalist Michèle Bellaiche, er vært.

Billetsalget er begyndt.

Sjælden mulighed

Der er nu åbent for en unik mulighed for at sikre sig billetter til en sjældent udbudt aften i selskab med én af landets største og mest folkekære TV-personligheder; Peter Ingemann! I en åbenhjertig, direkte og hudløst ærlig scenesamtale tilrettelagt af den erfarne TV-kollega Michèle Bellaiche vil publikum komme helt tæt på mennesket bag navnet Peter Ingemann.

Hans barske opvækst, hans karriere, der begyndte på en lille lokal radiostation i Silkeborg, hans foragt for snobbede og selvhøjtidelige mennesker og hans store fascination af verdenshistorien – og ikke mindst “de dumme svin”!

Om Peter Ingemann

Peter Ingemann behøver næppe nærmere præsentation! Han er gentagne gange blevet kåret som landets bedste mandlige underholdningsvært – med flere succesfulde programserier på samvittigheden – heriblandt “Størst”, “Ingemann og besættelsen” og selvfølgelig de populære og efterhånden legendariske knallert-programmer rundt i landet.

Udover en allerede omfattende TV-karriere har Peter Ingemann udgivet to meget personlige, selvbiografiske bøger – “Ingemanns land – Et familiedrama” og “Elsk afgrunden”, der begge tager et nødvendigt opgør med familie og fortid.

Der er både sjov og alvor på en aften, der bliver krydret med hylende morsomme anekdoter og historier. Det bliver en stor aften – måske endda DEN STØRSTE…

Peter Ingemann glæder sig til at komme i dialog med publikum og besvare spørgsmål, og som en fast tradition hos Michèles Meet’n’Greet udloddes der præmier til aftenens bedste spørgsmål…!

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer