Youseekunder med iPhone8 må finde alternative veje at telefonere på. Når de kører forbi Netto på Bredstrupvej ryger signalet. Siden foråret 2019 har deres mobilsignal været ramt af såkaldt telejamming. Hos frisørsalonen Art-Hair er det en katastrofe, da indehaver Maj Bertelsen ikke kan kommunikere med sine kunder, hvilket går ud over forretningen.

Det er sådan noget, man ser i amerikanske film – at den teleinfrastruktur som normalt virker upåklageligt pludselig lammes og lægges ned. Ved et tilfælde fandt Maj Bertelsen og hendes mand årsagen til, at deres iPhone8 ikke kunne telefonere. Fredericia AVISEN forsøgte først at ringe til Art-Hair på salonens telefonnummer, men forbindelsen hakkede og man kunne slet ikke høre, hvad Maj Bertelsen sagde. Vi kunne høre noget af det: Hun foreslog, at vi prøvede på Facebook Messenger, hvilket virkede.

“I foråret 2019 oplevede min mand og jeg, at vores telefoner ikke virkede optimalt. Vores nabo arbejder hos TDC, så vi jokede lidt med ham omkring problemet. Han valgte så at få undersøgt fejlen, da han havde samme problem, og havde skiftet sin telefon. Det viste sig, at telefonmasten intet fejlede, men teknikerne kunne se, at signalet bliver brugt af én person, der stjal alt, hvad 800 MHz-signalet kunne trække,” fortæller Maj Bertelsen til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Vi tog derfor kontakt til politiet. I oktober og november virkede alt upåklageligt igen, men så gik det galt til juletid, hvor jeg slet ikke kunne tale med mine kunder, venner eller familie på telefonen. Politiet har lokaliseret personen, der stod bag, og deres dialog virkede som sagt, men nu er det galt igen. Jeg ved ikke, hvem vedkommende er, men jeg håber, at politiet hurtigt løser det igen.”

Hvad betyder det her for din forretning?

“Det er grundlæggende meget skidt for min forretning. Jeg kan ikke høre, hvad mine kunder siger, når vi skal booke aftaler, jeg forsøger så at ramme dem på messenger, bruge wifi-opkald og lignende. Nogle gange må jeg ringe via håndfri, når jeg kører bil, det er frustrerende,” fortæller Maj Bertelsen og fortsætter:

“Min mand driver også forretning, og han kan heller ikke tage telefonen, men hvad værre er, når vi er ude med hunden, går en tur eller lignende, så kan vi slet ikke få kontakt til vores datter, eller for den slags skyld med hinanden, hvilket på ingen måde er rart.”

Fortsættes….

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/84316?
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jesper
Jesper
10 måneder siden

Jeg er vold nysgerrig på hvem der er synderen.
Er der ikke noget uddybende sladder tilgængeligt?