Forside Erhverv Mobilreparatør uden store neonskilte eller armbevægelser

Mobilreparatør uden store neonskilte eller armbevægelser

DEL
myphonerep
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVSIEN

Fredericia AVISEN møder den måske mest anonyme og pligtopfyldende mobilreparatør i fæstningsbyen. Cengiz Polat er 26 år og driver sammen med sin kammerat, myphonerep fra en meget lille shop og værksted på Ansgarsvej.

Jeg betegner mig selv som “måske” verdens bedste til at smadre mobiltelefoner. Det er ufatteligt, at jeg har kunnet lave film og billeder, for min Samsung s7 har nærmest ikke kunne hænge sammen. Jeg besøger myphonerep på Ansgarsvej 17. Det er et meget lille skilt, der signalerer, at her er en telefon- og computerreparatør her. Inde i en meget lille butik møder jeg en meget smilende og venlig, Cengiz Polat.

Samsung s7, smadret både skærm og bagside. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVSIEN

Mens Cengiz skal reparere min Samsung s7, for hvad jeg vil kalde en totalskade af flere omgange, får vi en snak om, hvorfor han driver myphonerep sammen med sin kammerat Bilal Kinali.

Selvom Cengiz Polat har et tyrkisk klingende navn, så har han altid boet i Fredericia. En folkeskoletid på Egumvejens Skole, spillede fodbold som ung i KFUM, og så har den ellers stået på arbejde og nørderier for den unge Cengiz Polat.

“Jeg elsker at arbejde, jeg har været alarmteknikker, elektriker, tømrer, murer og mekaniker, jeg elsker at lære noget nyt”, siger Cengiz.

myphonerep
Cengiz skiller min Samsung s7 ad. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVSIEN

Cengiz gik på Fredericia Gymnasium, han var en af dem med de sorte huer. En der læste flere fag end normen, både sprog og naturvidenskab. Senere pendlede han til Odense Universitet for at læse til elektroingeniør, mens myphonerep også skulle passes. Hans kammerat Bilal Kinali læste en professionsbachelor i international handel og markedsføring, så det er et godt match at lave en forretning ud af.

Cengiz var kun 18 år og Bilal var 19 år, da startede deres mobileventyr, det var i 2009. Der var ikke meget erfaring at finde med mobilreparation eller for den sagsskyld reservedele, det var et meget lukket land og forbeholdt mobilproducenterne.

“De første tre år brugte vi på research, vi lavede mange forsøg, da branchen var næsten ukendt. Vi skulle se om, det var muligt at reparere dem, om det kunne virke. Vi lavede test på kvalitet og reservedele. Vi fandt en leverandør fra Kina, som vi kunne kommunikere med, han hjalp os med pålidelige reservedele. Vi sendte den første ordre afsted i 2011 på 2000 kroner, det var mange penge for to studerende”, griner Cengiz.

myphonerep
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVSIEN

myphonerep startede ud med at reparere familie, venner og naboers mobiler, tablets og computere, indtil de så, at deres forretningside var bæredygtig.

Derfra er det gået til, at jeg nu sidder over for Cengiz, som har skilt min smartphone totalt ad, han så gerne, at jeg havde fået skiftet min skærm noget tidligere, da der er mange løse glaskår i telefonen. Cengiz er en meget ærlig reparatør, der godt kan foreslå, at man bruger telefonens fabriksgaranti, i stedet for at bare få skiftet ting i den.

“Jeg er ikke den første fagmand, det er telefonens producent. Har du ikke gjort noget forkert og har for eksempel en Samsung, så er det bedre at bruge købeloven og sende den til Samsung. Ligeså snart du ødelægger telefonen, er du ikke dækket og der kommer jeg ind i billedet. Jeg kan erstatte den reservedel, der ikke fungerer”, siger Cengiz.

myphonerep
Cengiz er meget omhyggelig. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVSIEN

Jeg har selv flere gange på Wish og andre tjenester set, at jeg som forbruger kan købe reservedele og værktøjer, hvorfor er det vigtigt at bruge en fagmand?

Jeg kan godt se på Cengiz, at det er et dumt spørgsmål, mens min elskede Samsung s7 ligger som Jerusalems ødelæggelse, og ledninger stikker ud fra næsten alle dele, trækker han vejret dybt og siger:

“Der skal en fejl til, så har du mistet alt. Det kan være hånden, der ryster, at man trykker forkert eller, at telefonen ringer. Der skal kun en lille fejl til, så er du telefon- eller computerløs. Det er vigtigt at bruge en, som har prøvet alle de fejl og en som har skiftet mange skærme. Jeg har skiftet flere tusinde skærme, derfor skal du vælge en som mig”

Cengiz fortæller, at det næsten er 70 procent iPhones, som kommer til reparation, samt at de fleste skader sker på vej ind og ud af biler, på vej ud af hoveddøren eller på badeværelset. En af de mest mærkværdige skader var en kunde der havde nikke sin iPad en skalle, kunden havde både splinter i panden og på den smadrede skærm, var der et aftryk af panden.

Ny skærm på min Samsung s7. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVSIEN

myphonerep har en del firmaaftaler, hvor de kører ud som rullende reparation, men ellers er de fleste aftaler lavet på forhånd, normalt sidder Cengiz på Ansgarsvej fra 10.00 – 17.00. Han har det fint nok med det lille lokale, da myphonerep er godt beskæftiget, det var lidt historien om en hobby, der blev til et fuldtidsjob for Cengiz.

“Vi er en lokal fæstningsforretning, men vi har også mange kunder fra oplandet som Pjedsted, Brejning og Børkop. Vi sælger ikke reservedele eller tilbehør, vi sælger service. Vi ordner smadrede skærme, skifter batterier og så har vi mange opsætningsopgaver, men det foregår mest telefonisk”, siger Cengiz.

Hvad er tendenserne inden for mobilreperation?

“Indtil nu har priserne været fornuftige, men eftersom telefonerne bliver meget dyrere, stiger reservedelene også. Det skræmmer mange, før kostede en telefon måske 5000 kroner og man gav måske 1ooo for en reparation. Nu koster en telefonen 10.000 og nogle gange mere også synes folk, at 2.000 kroner er alt for meget at bruge på reparation. Der er nogle telefoner, der ikke kan betale sig at reparere, når telefonens markedspris ikke matcher reparationen, så råder vi folk til et alternativ. En brugt eller ny telefon, men vi siger selvfølgelig ikke nej og afviser kunder, hvis de insisterer”, siger Cengiz. Det er svært og det udvikler sig.

Det går hurtigt, det er udfordrende spændende at lære mennesker at kende og lave noget andre ikke kan finde ud af.

Så god som ny. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVSIEN

Min telefon er ved at være færdig og efter med egne øjne at have set, hvilket indgreb, det var, er jeg glad for, at det var Cengiz, der fixede den.

Jeg spørger Cengiz afslutningsvis om mange ikke kommer til at give nummeret til telefonen, som han reparer?

“Vi griner tit over, at vi kommer til at ringe til kunden og sige telefonen er færdig, mens vi sidder med deres telefon i hånden”.

myphonerep

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her