Tirsdag den 27. november kl. 09:43 er Fredericia by lyst op af den flotte vintersol. Menneskerne begynder at strømme til byen, venter til butikkerne åbner. Oplev Fredericia By igennem mine øjne. Hør her mere om mit første møde med Fredericia. 

Gågaden begynder at lyse op af de mange forskellige udgaver af julepynt og hygge, som der findes rundt i byen: De smukke træer, som er placeret forskellige steder, de mennesker, som går rundt, og er i godt humør, smiler til mig, hvilket frembringer en glæde og varme i den smukke vintersol. 

Menneskerne udforsker byen, nogle går med deres hunde, andre kommer på deres cykler, butikkerne begynder at åbne og stiller deres ting udenfor. Caféerne åbner, der sidder mennesker foran og nyder deres morgenkaffe med et stykke brød til. 

Gågaden. Fotograf: Sabina Mehic

Byen Fredericia: 

Se den smukke natur – vintersolen skinner direkte ned på Voldene og den lille sø som går igennem Voldene. 

Jeg møder tre kvinder, som er ude og gå med deres stave – stavgang. Jeg får spurgt ind til dem, hvad de mener kendertegner Fredericia. 

”Det som kendertegner Fredericia er den smukke natur, Voldene og Landsoldaten. Vi vil ikke flytte herfra, og vi vil ikke bytte det ud for noget andet. Og vi ligger lige i smørhullet, vi er tæt på alle byerne.”

Jeg fortsatte min rejse gennem Fredericia. Kvinderne havde ret, den smukke natur, som man går i møde fra alle sider og ser via de lange lige gader er magisk, og turen gennem Voldene er god for sjælen.

Jeg får skudt nogle rigtig smukke billeder, som viser Fredericia set med mine øjne, og den smukke natur, som kendetegner byen.

Voldene. Fotograf: Sabina Mehic

Jeg kommer forbi et sted, hvor der sidder mennesker på en bænk. Jeg får stillet det samme spørgsmål til dem – hvad kendertegner Fredericia?

“Fredericia kendetegnes ved sin natur, Østerstrand, Landsoldaten. Der er mange som fortæller, at Fredericia er en farlig by, men det er vel noget, man selv gør den til. Byens historiske vingesus rammer mig i hovedet, sammen med alle de kulturelle ting som kan ses i byen. Det er en oplevelse i sig selv. Axeltorv har været anderledes, der har været en mur, bænke og træer, nu er alt lavet om. Værtshuse er blevet til banker eller butikker. Fredericia by ændres for hver dag,” får jeg at vide.

Fortolkningen af, at man selv gør byen til den er, kan ses ud fra selve måden, hvordan menneskerne er. I de to timer, som der blev brugt for at se Fredericia igennem mine øjne, oplevede jeg en form for varme. Den glæde, når man snakker med menneskerne på gaden, hvor man kan se, hvor stolte de er, for at snakke om Fredericia. 

”Jeg vil aldrig flytte ud af byen, vennerne man har her, glæden ved, at man kan gå en tur ved havnen og nyde udsigten over havet, se på broen, det kendertegner på, at man elsker Fredericia By og at byen har så meget som kan tilbyde andre”

Natur. Fotograf: Sabina Mehic

Mit første møde med Fredericia, igennem mine øjne, var at se den smukke natur, det som kendertegner Fredericia, som er Voldene og Landsoldaten. Det historiske bag byen er også det som kendetegner Fredericia By, kulturelle ting som kan opleves. Den varme og glade mennesker, som man møder når man går en tur igennem Fredericia. At man får et indblik i, hvordan menneskerne ser Fredericia By, og gennem mine øjne.