Mange ansøgere til en videregående uddannelse synes, at uddannelser er attraktive, udelukkende fordi det kræver et højt karaktergennemsnit at komme ind. Dermed påvirker selve optagelsessystemet ansøgernes uddannelsesvalg – stik imod hensigten. Ministeren vil lave optagelsessystemet om.

Hvilken studieform passer bedst til mig? Hvad synes jeg er interessant? Og hvilket arbejde kan jeg få? Der er mange ting, der spiller ind, når ansøgere til de videregående uddannelser vælger, hvilken vej de vil gå. Men de såkaldte karakterkvotienter – det karaktergennemsnit man skal have for at blive optaget på en given uddannelse – spiller også ind.

Mange ansøgere pejler efter karakterkvotienten, når de vælger uddannelse. Og nogle ansøgere ændrer sågar uddannelsesvalg alene på grund af en højere karakterkvotient. Det viser en omfattende evaluering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser, som Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggør i dag.

Men karakterkvotienten er alene et udtryk for, hvor mange ansøgere der er i forhold til antallet af studiepladser – og har intet at gøre med det faglige indhold eller uddannelsens sværhedsgrad.

  • Evalueringen viser sort på hvidt, at kvotienterne i sig selv påvirker ansøgernes uddannelsesvalg. Det har aldrig været meningen, og det er med til at skrue op for karakterræs og ned for trivsel og dybdelæring. Det er et alvorligt problem. Vi skal have gjort op med opfattelsen af, at uddannelser med høje kvotienter er bedre end andre. De unge skal søge det, de brænder for – ikke det, de tror er prestigefyldt, eller det andre forventer af dem, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har gennemført et eksperiment, hvor en ud af seks ansøgere ændrer uddannelsesvalg alene på grund af krav om et højt karaktergennemsnit for at blive optaget. Eller med andre ord: Hvis en karakterkvotient er høj, er der flere, der søger netop den uddannelse, selvom indholdet ikke nødvendigvis er mere interessant for ansøgeren. Det er stik imod hensigten og peger på, at optagelsessystemet ikke fungerer neutralt.

Optagelsessystemet påvirker velfærdsuddannelserne negativt
I et neutralt optagelsessystem ville en uddannelse ikke blive opfattet mere eller mindre attraktiv alene på grund af adgangskvotienter. Men når eleverne sætter høj kvotient lig med høj prestige, betyder det også, at de uddannelser, hvor der er en lav, eller slet ingen kvotient, bliver opfattet som mindre attraktive.

Det ses blandt andet på velfærdsuddannelserne, som bliver valgt fra af eleverne med de højeste karakterer. Blandt alle ansøgere er det knap 20 procent, der søger ind på uddannelsen til lærer, sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver. Blandt ansøgerne med de højeste karakterer er det omvendt kun 5 procent, der søger ind på en af de fire store velfærdsuddannelser.

  • Jeg er bekymret for, at det her handler om, at hvis man får høje karakterer, så bør man søge bestemte veje. I stedet for at tage udgangspunkt i det, man er bedst til og brænder allermest for, søger man det, der forventes, ud fra devisen om, at man ikke må ”spilde sit snit” på at tage en uddannelse med en lav kvotient. Det er skævt, og det er en opfattelse, vi skal have gjort op med, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Evalueringen viser, at karakterer i det hele taget fylder meget for gymnasieeleverne. En ud af fire elever fravælger fag i gymnasiet eller undlader at hæve fagniveauer, de ellers synes er spændende, hvis de vurderer, at der er en risiko for, at det vil trække deres karaktergennemsnit ned. Og hver fjerde elev, der er i gang med de sidste år af deres gymnasiale uddannelse, har større fokus på at få høje karakterer frem for muligheden for at lære noget nyt. Uddannelses- og forskningsministeren mener på den baggrund, at opgaven for politikerne handler om at få karakterer og kvotienter til at fylde mindre i optagelsessystemet.

  • Vi skal have et optagelsessystem, hvor det i højere grad er de unge, der er fagligt kvalificerede og motiverede for den enkelte uddannelse, der bliver optaget. Karakterer vil stadig skulle spille en væsentlig rolle, når vi optager, men der er for mange tegn på, at det nuværende systems dynamikker går ud over både læring og faglige interesser i uddannelsesvalget. Det bliver et problem for både den enkelte studerende og for samfundet som helhed, og det skal vi have gjort noget ved, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og Forskningsministeren har drøftet evalueringen af optagelsessystemet med Folketingets partier. Ministeren forventer at komme med et politisk oplæg til et forbedret optagelsessystem omkring årsskiftet.

Læs en sammenfatning af evalueringen af optagelsessystemet (pdf)
Læs hele evalueringen af optagelsessystemet (pdf)
Temaside om evaluering af optagelsessystemet
Evalueringen har seks temaer:
Sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne og optagelsessystemet
Informeret ansøgning til de videregående uddannelser
Udvælgelse på faglige forudsætninger og motivation
Social mobilitet i optagelsessystemet
Gennemsigtighed i optagelsessystemet
Effektiv fordeling af uddannelsespladser.


Udvalgte resultater fra evalueringen:
I forhold til den andel af mulige videregående uddannelsesudbud, som ansøgerne kan komme ind på via kvote 1, er betydningen af karaktererne i den enkelte eksamen på den gymnasiale uddannelse omtrent fordoblet fra 2009 til 2019. Det gælder ansøgere i hele karakterfordelingen. Derfor er karaktergennemsnittet steget i betydning for eleverne i forhold til det efterfølgende uddannelsesvalg.
26 procent af gymnasieeleverne angiver, at de bevidst har fravalgt fag eller at hæve niveauer i fag, som de syntes var spændende, men som de vurderede kunne trække deres samlede karaktergennemsnit ned. To tredjedele angiver, at de ikke har fravalgt fag eller at hæve niveauer i et fag, som de syntes var spændende, men vurderede kunne trække deres karaktergennemsnit ned.
En ud af seks ansøgere til de videregående uddannelser i 2018 ændrer i et spørgeskemaeksperiment uddannelsesvalg alene på grund af en højere grænsekvotient.
Top 10 procent af ansøgerne – målt på gymnasiekarakterer – rettede i 2019 tilsammen 23 procent af deres 1. prioritetsansøgninger mod kun fem udbud af videregående uddannelser.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer