Fødevareminister Mogens Jensen var mandag formiddag inviteret til Trelde for at høre om et nyt projekt, der skal inspirere mennesker til at bruge planter og generelt naturen til madlavningen.

MAD, der driver projektet Vild Mad, skal inspirere folk til at bruge planter og lignende lækkerier fra naturen til madlavningen. Til at understøtte dette, lavede en række lokale kokke i dag mad med naturens lækkerier i forlængelse af, at en nu sankerute blev indviet.

Mandag formiddag tilbragte Fødevareminister Mogens Jensen (A) ved Trelde Næs. Udtrykket at sanke (Sanke betyder at samle. Det er f.eks. udbredt at samle svampe og bær om efteråret red.) blev gennemgående for besøget, der startede ud med, at Mikkel-Lau Mikkelsen, Program manager i MAD, bød velkommen. Det var en meget glad og tilfreds manager.

Mikkel-Lau Mikkelsen førte an under gåturen. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

“MAD Academy og Vild Mad er bygget omkring app’en, og det er godt. Det nyeste er, at man kan plukke noget og se, hvad det kan blive til. Vi har talt med 50 naturvejledere, og det skal kombineres med kokke, der laver skolemateriale om det,” sagde han.

Efterfølgende gik turen rundt på forskellige steder på Trelde Næs, der en del af det Naturpark Lillebælt. 

“Der er perler hist og her, som vi vil komme rundt og se. Ved hvert sted vi stopper, vil jeg fortælle lidt om de ting, som jeg tager op,” forklarede Mikkel-Lau.

På turen rundt kunne deltagerne, der bestod af blandt andet Niels-Christian Levin Hansen (Formand for Friluftsrådet), Christian Bro (Formand for Miljø og Teknikudvalget i Fredericia Kommune), Mogens Jensen (Fødevareminister) og kokke fra forskellige restaurationer i Lillebæltsområdet, smage på eksempelvis brændenælefrø, vandmynte, røllike og tang.

Særligt oplevelsen med tang skilte sig ud. Mikkel-Lau tog sko og strømper af og smøgede bukserne op for derefter at gå ud i bølgen blå og høste tang, som man skulle smages på. Under hele gåturen blev der løbende spurgt om, hvor mange, der havde smagt på de forskellige herligheder fra naturen, og selvom tang lyder utraditionelt, var der også håndsoprækning fra flere personer i den forbindelse.

Efter gåturen var det tid til taler. Blandt andet fra Niels-Christian Levin Hansen, der sagde følgende:

“Vi skal lære danskerne, at der er mad i naturen. Det startede som noget elitært, men det er noget, vi alle kan gøre. Når vi alligevel er her, kan vi tage naturen med hjem,” sagde formanden for Friluftsrådet.

Christian Bro glædede sig over at være i smukke Trelde. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Christian Bro, der udover at være formand for Miljø- og Teknikudvalget, er en del af forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt, talte også og sagde:

“Pt. er Naturpark Lillebælt Danmarks største, det er ikke sikkert, at den er det altid, men den vil altid være dybest. Trelde er et fantastisk område, som den tidligere Regering udnævnte som en del af Danmarks Naturkanon.”

“Udover det, som I har oplevet, har vi meget mere variation her. Vi har en fyldt tallerken med eksempelvis shelters, ramsløg og andre ting og det er faktisk noget, som fredericianerne tager med hjem. Nu er det brombærsæson, og dem tager man også med hjem, men det er de oplagte ting, og nu kommer der mere og det bliver tilgængeligt nu,” sagde en tilfreds Christian Bro.

Slutteligt blev der lavet mad. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Hele seancen i Trelde sluttede af med, at der skulle laves mad. Kokkene spredte sig ud i grupper, og så stod det frit for de øvrige deltagere, om de ville hjælpe til. Nogle greb muligheden, og under kyndig vejledning skulle der kreeres mad.

Det skulle blandt andet ske med fødevarer fundet i naturen og så var det ellers op til kokkene selv, hvad de ville lave. Der var mulighed for at lave noget varmt over bål, men det var ikke et krav. 

Efter en formiddag i i Treldes natur, hvor maden var i fokus, blev det klart, at fremtidens mad i de danske hjem, sagtens kan bestå af mad, som man har fundet i naturen.

Læs mere om konceptet “MAD” ved at klikke her, og man kan læse mere om Vild Mad ved at klikke her.

Se flere billeder:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer