Af SF’s folketingsmedlem, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Nu er forhandlingerne om loven om minimumsnormeringer i gang. Vi skal sørge for, at minimumsnormeringerne ikke kun gælder for kommunerne generelt, men gælder på institutionsniveau. Kun sådan får børnene gavn af dem.

Når vi mener, det skal være på institutionsniveau, så skal det være seks børn til en voksen i alle børnehaver i kommunen, mens det skal være tre børn til en voksen i alle vuggestuerne i kommunen.

Skulle man være i tvivl om, hvorfor det er så vigtigt, at vi får indført minimumsnormeringerne, så er der nogle ganske gode grunde til det. Minimumsnormeringer er kun et minimum for, hvad vi vil tillade at udsætte vores børn for.

Det betyder, at der skal være et minimum af kram, et minimum af højtlæsning og et minimum af tid til at blive set og hørt, når man er et barn.

Det er hjerteblod for SF, og derfor går vi til forhandlingerne om, at normeringerne skal være på institutionsniveau. Vi går samtidig til finanslovsforhandlingerne med et krav om, at vi fremrykker dem, så de kan mærkes endnu mere allerede i 2024.

Det er for børnenes skyld, og de kan ikke vente på et godt børneliv.

Med venlig hilsen

Karina Lorentzen Dehnhardt

Medlem af Folketinget (SF)

Christiansborg

1240 København K

Tlf.61 62 30 45

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer