Forside Fredericia Mini Bazar politianmeldt og muligvis lukket

Mini Bazar politianmeldt og muligvis lukket

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Efter flere henvendelser omkring Mini Bazar i Danmarksgade 23 har Fredericia AVISEN undersøgt, hvorfor butikken nu har været lukket siden d. 7. februar. Flere kilder har fortalt Fredericia AVISEN, at Told & Skat og Fødevarestyrelsen skulle have lukket butikken, men det er ikke lykkedes os at få bekræftet oplysningerne.

Efter at have været inde på Findsmiley.dk kunne vi med egne øjne konstatere, at det i en længere periode har set meget skidt ud med Mini Bazar med en enkelt undtagelse d. 17. oktober 2018, men d. 13. december 2018 var den helt galt igen, og Mini Bazar er blevet politianmeldt i den forbindelse.

Det konstateres af Miljø og Fødevaremijnisteret at følgende vare ikke er mærket på dansk eller andet sprog:

  • Tavuk sosis (pølser): 12 stk.
  • Karamela lesnik: 16 stk.
  • Ocean park “Bebeto” 10 stk.
  • Haribo tropifrutti: 22 stk.
  • Mix jelly gum “bebeto”: 10 stk.
  • Haribo chamallows: 30 stk.
  • Sesam cracker: 30 stk.
  • Truffle assortement: 12 stk.
  • Cikolata ulker (hvid) 80 g, 12. stk.
  • Ulker bitter: 72 stk.
  • Ulker cikolata 40,5 g: 30 stk.
  • Cola tyrker 200 ml: 7 stk.
  • Maxi chips “ost”, 130 g.: 30 stk.
  • Maxi chips “løg”, 130 g.: 30 stk.
  • Nutella: 750 g.: 11 stk.
  • Marzipanmasse 200 g.: 9 stk.
  • Krydderblanding “mohamd naser” 400 g: 15 stk.
  • Tavuk suyu bruhwurfel: 50 stk.

Her indskærpes flere forhold med gebyrlagt opfølgende kontrol. Nederst i kontrolrapporten er følgende konstateret:

“Virksomheden har fået anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen på minimum tre ud af de seneste fire kontrolbesøg. Anmærkninger hos sådanne virksomheder med dårlig  regelefterlevelse medfører to gebyrlagte opfølgende kontrolbesøg.”

Fødevarestyrelsen har ingen kommentar til den pågældende sag, og Toldstyrelsens pressemedarbejder, Oskar Zacho, fortæller til Fredericia AVISEN:

“Toldstyrelsen er frontmyndighed for (og samarbejder med) en lang række styrelser i Danmark, herunder Fødevarestyrelsen. Som en del af Skatteforvaltningen er ansatte i Toldstyrelsen dog underlagt en udvidet tavshedspligt (Skatteforvaltningsloven §17, stk. 1), og vi kan derfor ikke udtale os om konkrete virksomheder eller borgere.”

Lukket-skilt på facaden ved Mini Bazar. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Det har ikke været muligt at finde yderligere informationer i denne sag, udover at butikken har et lukkeskilt på døren, og kilder fortæller til Fredericia AVISEN, at låsen til døren er blevet skiftet.

Fredericia AVISEN har været i kontakt med ejeren af bygningen, Hans Peter Bang, som ikke kender til at butikken skulle være lukket, og han kan ikke give os telefonnummeret til folkene bag Mini Bazar.

http://www.lecture.dk/kommende-arrangementer/
Annonce. Køb billetter – klik på annoncen
DEL