Politi og brandvæsen rykkede i nat klokken 01.13 ud til en mindre brand i en lejlighed i Kongensgade i Fredericia. Lejlighedens beboer vågnede ved, at der var ild i en seng. Branden blev hurtigt slukket.

– Brandårsagen kan være rygning i sengen. Ingen mennesker kom til skade ved branden, oplyser vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.