Forside Fredericia Minderne enorme – lyden pinlig ringe til Gods Of Rap

Minderne enorme – lyden pinlig ringe til Gods Of Rap

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN var til Gods Of Rap i Royal Arena i Kongens København. Det blev en blandet fornøjelse, da både den tidlige hippierap, de politiske rim og den rå rapstil fra dræberbierne, skulle forenes.

Man skal altid have forbehold, når man skal se tidligere legender, der tager på tour, men jeg mødte op med åben pande til Gods of Rap.

De La Soul

Første navn på plakaten var De La Soul, de udgav deres første album 3 Feet High and Rising i 1989. Det var en slags hip hop revolution, da de med deres budskaber om fred og kærlighed var med på en ny bølge.

Blomster og kærlighed kom ind i hip hoppen

De La Soul har for mig stået for meget inspiration, og har med et utal af udgivelser stået som soundtrack for flere generationer.

De La Soul i Royal Arena Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Men en sjældent hørt dårlig lyd satte en dæmper på deres show fra start. Det var synd for De La Soul, men de virkede heller ikke særligt selvsikre eller motiverede i deres flows. Men deres grafik-visuals og let genkendelige numre fra deres debutalbum reddede deres 30 minutters show.

Public Enemy

Jeg har set Public Enemy helt tilbage i 1988, da de var på toppen og aktuelle med deres første album fra 1987 Yo! Bum Rush the Show. Dengang jeg så dem, var det noget af en energiudladning, selvom det også var en koncert med tre bands.

Chuck D Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Det hele var som det skulle være, S1W indtog deres positioner i deres kampklædte uniformer og skudsikre veste på hver side af dj-pulten. S1W er “Security of the First World“, som er en del af den militaristiske stil som Public Enemy altid har kørt. Chuck D er en ældre herre og da han entrerede scenen, kunne man ikke lade være med at tænke, “kan han noget”? Han kom i en træningsdragt med trøjen lynet, og bag den var der fyldt godt i maven. Men der gik ikke lang tid, så smed han trøjen og viste absolut topform.

Vi fik de fleste af de store klassikere helt tilbage fra starten, lyden her var også elendig, men det passede lidt bedre til Public Enemy, end de glade og polerede beats fra De La Soul. Det var tydeligt, at flertallet var kommet for at se Wu Tang Clan, men den episke frontmand Chuck D formåede at tale kritisk lingo og rim helt ned i fødderne på alle i Royal Arena.

Et lille minus var Public Enemys hypeman JAHI. Jeg ved godt, at det er svært at erstatte Flavor Flav, men han forstyrrede en del og havde svært ved at holde takten til tider.

Wu Tang Clan

Så var det tid til aftenes hovednavn, Wu Tang Clan, der var slet ingen tvivl om det var en slags forløsning, da den store sammenslutning af rappere skulle indtage scenen. Der blev kastet Wu-tegn i luften overalt, hvor man kiggede hen.

Wu Tang tegn i luften. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Wu Tang Clan kom først til i halvfemserne, de kan ligesom De La Soul, Public Enemy være stolte af at have kasten en ny gren af hip hop ud til folket. Med deres ninja og shaolinstil tog de verden med storm, i aften underholder de så de helt unge, dem i mellem og ligesom mig selv, os på vej til de halvtreds.

Wu Tang Clan havde publikum i deres hule hånd fra start, og en kavalkade af numre sendte os forbi de fleste klassikere. Lyden var blevet en anelse bedre, men ikke god, det hjalp heller ikke på det når 6 mikrofoner var tændte og alle havde travlt med at bakke op, ofte på samme tid.

For mig var RZA og Cappadonna lyspunkterne i den dårlige lyd, RZAs mikrofonteknik skindte igennem. Højdepunktet for mig var C.R.E.A.M, Protect Ya Neck og Wu-Tang Clan Ain’t Nuthing ta F’ Wit. En lille kredit skal også sendes mod Ol’ Dirty Bastard Jr. aka Young Dirty Bastard. Efter dødsfaldet af ODB har han indtaget den svære rolle. Flere gange viste han masser af energi og troværdighed over for ODBs minde.

Lyden var elendig, desværre som fællesnævner. Men når man elsker hip hop som jeg har man prøvet det før, mange gange. Men når et show er slået så stort op og teksten på koncerten havde referencer til guder, så burde man stille noget bedre op. Det lød som et tidlig hip hop jam på Klub 47.

Selvom jeg på min egen pæne måde saver lydmanden over, så var det en fornøjelse at se de levende legender. Jeg kommer nok også igen til Gods Of Rap 2, men flyt det til den Grå Hal eller Pumpehuset og hav en lokalekendt lydmand med på sidelinjen.

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
DEL