Man behøver ikke, som mig at have arbejdet på opholdssteder eller institutioner for at føle sig dybt ramt af denne franske perle fra 2019. Mon frère eller Min Bror som Netflix har valgt at kalde filmen er en voldsom beretning i en verden, hvor retfærdighed er ligeså fjern som som stjernerne på himlen.

Filmen starter med dyb sorg og to brødre, der skal skilles fra hinanden, man ved ikke helt hvorfor storebror Teddy føres væk fra retten, lillebror Andy er meget tynget. Andy skal bo hos sin farmor og Teddy skal bo på en lukket institution, indtil han får sin endelige dom.

Det sted, hvor Teddy skal bo, er på ingen måde et rart sted at være, og i det første lange stykke tid af filmen er Teddy tavs, en attitude som lillebror Andy deler. Man ved stadig ikke hvad der er sket, men man mærker og føler den store sorg de to adskilte brødre deler.

Teddy har nærmest lukket sig inde i sig selv, en attitude som ikke er særlig vindende på institutionen, hvor han er placeret. Her hersker jungleloven, det er ikke et decideret fængsel, men måden de unge banditter bliver behandlet på minder om det. Der er kontante afregninger, verbale afregninger og så er den næsten et studie i gruppedynamik eller mangel på samme. For at Teddy kan overleve i det hierarki, må han indgå alliancer. Selvom de ikke er mange drenge på institutionen er de godt blandet racemæssigt, så der opstår ligefrem alliancer i alliancerne. Selve institutionsdelen er spændende, men også til tider næsten for barsk.

Jeg har selv arbejdet på opholdssteder med domsanbragte og det giver nogle flashbacks, ikke på nogen måder så voldsomt som i filmen, men måden tingene kan eskalere på, når en primær voksen, som der er respekt omkring ikke er der, er virkeligt godt fremstillet i filmen. Teddy spilles af skuespilleren med det noget anderledes navn MHD, han har en evne til at skabe stor medfølelse og sorg med sin rolle.

Ved siden af de oplevelser Teddy har mens han venter på en dom, ser vi en sidehistorie, hvor begge drenge savner kontakten med deres mor. Faktisk fraholder farmoren drengene i at have kontakt med deres mor.

Hvorfor skal Teddy have en dom, hvor mange alliancer skal man indgå for at overleve, hvor stærkt kan et broderskab være, og kan man blive venner med sine fjender?

Det er blot nogle af de spørgsmål der bliver besvaret i dette franske actiondrama som varer 96 minutter og kan ses på Netflix.

https://danbolig.dk/nabolag/fredericia/villa

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her