Miljøminister Lea Wermelin (A) besøgte denne eftermiddag genbrugspladsen på Bundgårdsvej i Fredericia. Her blev ministeren præsenteret for den fredericianske affaldssorteringsmodel. En model der går helt tilbage til 1991. 

Efter den normale ventetid på ministre, ankom den socialdemokratiske miljøminister i sin svenske Volvo til Erritsø, hvor hun blev modtaget af Borgmester Jacob Bjerregaard (A) med en Coronahilsen. 

Borgmester Jacob Bjerregaard bød velkommen og takkede for besøget. Han kunne også fortælle om, at den gode affaldssortering gik tilbage til 1991. Snart skal hele Danmark i gang med det Fredericia har gjort i årtier.

Pladsmedarbejder Søren Laursen fortæller Lea Wermelin om hvordan man sortere, fylder og tømmer affaldslastbilerne i kommunen. (Foto: AVISEN)

Efter en kort introduktion blev ministeren vist rundt på genbrugspladsen, hvor Udvalgsformand for Miljø- og Teknik, Christian Bro, guidede og fortalte. 

Miljø- og Teknikudvalgsformand Christian Bro var glad for at fortælle ministeren om Fredericias affaldssortering.

Ministeren tog sig god tid ved hver container og spurgte nysgerrigt til, hvordan man sortedede. Det vakte begejstring hos Christian Bro, som AVISEN talte med efterfølgende

Også Borgmester Jacob Bjerregaard var en stolt mand i dag. Han sendte en stor tak til byens borgere og medarbejderne på pladserne, der gør det muligt at sortere så godt. 

Miljøminister Lea Wermelin havde i dag været på en Tour De Affald og slutdestinationen for den Tour var Fredericia. Hun var særdeles tilfreds med at høre, at man i Fredericia eksempelvis ikke har “småt brandbart.” 

Hør, hvad de sagde her:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer