Forside Debat “Miljøhykleri” fra Venstrefløjen i Fredericia

“Miljøhykleri” fra Venstrefløjen i Fredericia

DEL

Sjovt når valget står for døren, så begynder de store skåltaler om miljøet, man forsøger nærmest at overgå hinanden i hvad man vil med miljøet.

Partierne til venstre for midten kalder sig alle grønne men er det nu sandt ? for når pilen peger på egen andedam eller arbedspladser så får piben en anden lyd, eller rettere sagt, der er tavshed.

Enhedslisten har haft travlt med skovene ved Trelde, og man har brugt miljøargumenter, men når talen kommer på fisk i lillebælt eller forureningen fra Krydstogtskibe og de store olietanker som ligger ved kaj, centralt med høj bebyggelse klods op ad, så hører vi intet fra dem.

Nej det vi hørte i januar 2019, det var at Cecilie Roed Schultz udtalte, at det var spild af penge at lave en udskibning af olie et andet sted, og der var nogle kontrakter at tage højde for, men ikke et eneste sted har hun talt om den foruening der kommer fra selve skibene, forurening der udgør sundhedsskade for mennesker. Man kan undre sig over det, for er Cecilie Roed Schultz ikke uddannet i sundhed ?

En ting er hvad der står i kontrakten vedr. shell grunden, men noget andet er miljøkrav til skibene, der befinder sig i dansk farvand, den reguleres ikke af en regional kontrakt, det er et nationalt anliggende.

I andre byer bl.a. Aarhus og København her er både venstrefløj og højrefløj bekymret over udviklingen med de her krydstogtskibes forurening, men hvor er venstrefløjen i Fredericia ?

Den samme skyts kan man rette mod SF og Alternativet. Søren Haastrup og Alternativet vil lukke nordsøen (olieproduktionen) ned her og nu, men her ligger der jo også kontrakter, som man er bundet af, og som ville være sindsygt dyrt at komme ud af. Danmark uden olie her og nu vil skabe en økonomisk krise i Danmark, som ville blive langt større end den finanskrisen var for Danmark, ja det vil skabe en økonomisk kollaps af den danske økonomi.

Nu er der jo ingen der forbyder Søren Haastrup og Alternativet at gå forrest, drop nu bilen Søren og gå forrest !, køb en hest, men det er her at Alternativet gang på gang bliver taget i ikke selv at leve op til den moral de prædikere mod andre og det gælder i mange relationer. Alternativet vil have en miljøafgift på flyrejser, mens krydstogtskibenes gæster går fri i havnen i Fredericia, men som er en stor forureningskilde for Fredericianerne. Uligheden i Alternativets politik vil netop ramme de mennesker, der må spare op til en flyrejse, måske den eneste flyrejse i deres liv, mens Elbæk fra Alternativet har været på 40 flyrejser over 3 år. Det er Alternativet i en nøddeskal gang på gang. De vil have danskerne til at leve som Amish folket, bare ikke dem selv.

Lars Olesen fra SF skriver, at det skal være slut med skåltaler om miljøet, men vi mangler stadig at høre fra en troværdig Lars Olesen om forueningen med sundhedsskadelige partikler fra supertankere og de krydstogtskibe, som ligger klods op ad bebyggelse og ny planlagte bebyggelser, krydstogtskibe byens borgmester gerne ser så mange af som muligt.

Kenneth Jensen

Annonce Kom til 1. maj i Tøjhuset





DEL