Forside Fredericia Milano har stil, men der er også en bagside

Milano har stil, men der er også en bagside

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

Milano står i det store hele skarpt som europæisk storby, men der er et par punkter, hvor der virkelig er en stor bagside af medaljen, hvis man ikke er klar på et par bestemte ting.

Det italienske folkefærd er meget gentlemans-præget og det bærer bybilledet i Milano også i den grad præg af. Selvom der konsekvent holder politi ved siden af Hovedbanegården, føler man ikke rigtigt, at der er fare på færde eller man bliver overvåget på hvert gadehjørne. Tværtimod var der en frihed, som var befriende at føle i disse tider, hvor terror fylder mere og mere.

Tidligt søndag eftermiddag tog vi metroen ind til Domkirken, som virkelig et turistområde, hvor kameraerne bliver benyttet flittigt. Det var nærmest overbefolket, da vi kom, og generelt er vi ikke selv så meget til de turistfyldte steder, men vil hellere se de lokale ting, hvor turister ikke kommer i hobetal. Domkirken virkede dog lidt som et must see i diverse rejseguider, og flot var den også og stod skarpt i eftermiddagens sol.

Panoroma-bilede af Domkirke-pladsen Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

Efter et par hurtige billeder af Domkirken og have beundret den gik turen ind i turistmekkaet Galleria Vittorio Emanuele II, som er et stort shoppingområde med alverdens modebutikker. Der var alt fra Louis Vuitton til en Ferrari-butik og derudover også et hav af spisesteder. Priserne på spisestederne var meget turistede, så vi bevægede os længere ind i mekkaet for at finde noget mindre, der ikke lå åbentlyst fremme og derfor blev nødt til at have lavere priser for at lokke kunder til. Det lykkedes os at finde noget, der reklamerede med de er en pizzaria, men som i virkeligheden lavede alt fra pizza, bøffer med pommesfritter, til burgere.

Galleria Vittorio Emanuele II-bygningen set fra indgangen ved domkirke-pladsen. Foto: Patrick Viborg Andersen

Inde i Galleria Vittorio Emanuele II var vi meget obs på lommetyve qua det er et turistmål, men det var slet ikke noget tema. Der var security-vagter, der holdte sig diskret i baggrunden de fleste steder. Om det var derfor, at vi ikke stødte på noget skal være usagt, men frygten for lommetyve viste sig i hvert fald at være ubegrundet og italieneren fremstod igen for os som et gentlemands-præget folkefærd.

Bagsiden af Milano

For at vende tilbage til indledningen. Selvom Milano har været fantastisk, har der også været en slags “bagsiden af medaljen”. Den oplevede vi særligt fredag og lørdag aften. Vi gik igennem China Town fredag aften for at finde den nærmeste McDonald’s, og følte os bestemt ikke velkomne af de lokale. Nu er vi drenge, og ikke de mindste af størrelse og forventede ikke, at nogen kunne finde på at gøre os noget, men det er bestemt ikke et sted, som vi vil anbefale at gå en tur med kæresten, børnene eller lignende. Man kunne også åbenlyst se ind i en bygning, at der på en tv-skærm var samleje mellem to personer i selvsamme bygning, og det giver bestemt ikke ligefrem det bedste indtryk, når vi samtidig var blevet nedstirre en smule af flere lokale.

Samme aften blev vi utallige gange opsøgt af forskellige sælgere. Det er hvad der sker i storbyer, men når ikke er diverse gade-gøglere, som vi selv kalder dem med diverse turist-ting, så er det simpelthen for pågående. Vi blev blandt andet tilbudt forskellige former for stoffer foran Milano Hovedbanegård. Lørdag aften var den helt gal, da vi først blev hevet ind på en klub af en event-gut fra et diskotek. Han sagde, at han havde et godt tilbud og vi fulgte derfor med for at se, hvad han kunne byde på inde på hans klub.

Da vi kom ind på klubben blev vi ført direkte hen til, hvad der viste sig at være klubbens chef, som havde hyret to piger til at skulle tage sig af turister. De inviterede os til at gå med dem ovenpå, men vi havde på fornemmelsen, at der var en bagtanke bag det og afviste dem. Den ene forlangte tilmed et kindkys af min kammerat til at starte med, som han modvilligt blev nødt til at give. Vores tanke om de to piger viste sig at holde stik. Efter vi havde afvist dem gik de videre til den næste flok turister, som formentlig blev narret, og de to piger og klubben  fik det de var ude efter.

Efter noget tid kom managerne tilbage til os og tilbød os at købe stoffer derinde, selvom vi slet ingen antydninger havde gjort af, at vi var interesseret i den slags. Vi har alle tidligere været på store klubber i Danmark, og er aldrig blevet tilbudt noget så offensivt. Det er naivt at tro, at salg af sådanne ting ikke foregår i Danmark, men det foregår på sådan en måde, at man ikke bliver opsøgt på samme pågående måde.

Alt i alt er Milano en fantastisk by, hvor folk har stil, og et par lidt mærkelige oplevelser skal ikke lade folk skræmmes væk fra den stilede italienske by.