29-årig Mike Villadsen Andersen udlever sin drengedrøm. Han er blevet selvstændig ejendomsmægler, og har slået sig ned i Taulov, men han understreger, at hans marked er i hele Fredericia-området.

Mike har flere års erfaringer fra ejendomsmæglerbranchen, hvor han har arbejdet både i andre byer og lokalt i Fredericia. For nylig tog han springet og blev selvstændig, og den beslutning har han bestemt ikke fortrudt efter folks reaktion.

»Jeg er blevet taget godt imod. Jeg har kun fået gode tilkendegivelser. Opstartsfilmen på min Facebook-side har over 16.000 visninger, og mange har kommenteret med , at det er godt med en lokal ejendomsmægler,« siger Mike og kommer ind på, hvorfor han slog sig ned i Taulov:

»Der er en stor udvikling i Taulov, som gør, at det bliver mere attraktivt at flytte til, samtidig med, at boligpriserne også er stigende. Udover det holder de andre ejendomsmæglere til i Fredericia. Det gør, at der i Taulov mangler en lokal ejendomsmægler.«

Starten som selvstændig kan være svær, men Mike er kommet godt fra land.

»Jeg har haft nogle gode vurderinger, hvor jeg har været oppe imod de store kæder og nogle af dem har jeg vundet. Så det er rigtig godt. Nogle af vurderingerne er folk, som jeg ikke kender, og resten af dem er netværk. Det er rigtig positivt, at det er folk udenfor mit netværk i forhold til at blive mere kendt,« siger Mike.

Hvordan er det at være selvstændig nu?

»Det er selvfølgelig hårdt, at man skal gøre alt selv som fx at starte hverdagen klokken 06:00 med uddeling af flyets, men det er fedt at være fri og ikke være underligt markedsføringsstrategier og andre ting. Jeg havde undersøgt muligheden for at være franchiser, men valgte ikke at gøre det, da jeg hellere vil være selv og som sagt ikke være underlagt nogen normer man skal følget,« siger Mike og kommer ind på det rent administrative som bogholderi:

»Jeg har firmaet med en god kammerat, der er medejer af Taulov Bilsalg, og han har meget styr på den del, så det hjælper han med. Alt det med regnskab holder jeg mig fra. Jeg er god til at komme ud at sælge og møde folk, og så står han for det andet. Havde jeg ikke haft ham, så skulle jeg selv have sat mig ind i det hele,« siger Mike.

Mike er født og opvokset i Fredericia, og kender byen som sin egen bukselomme. Men har han et særligt område, som han synes er fedt at sælge i? Det spurgte vi har ham om.

»Jeg synes generelt, at Fredericia har meget at byde på, men jeg synes, at forstadsbyerne er utrolig spændende, da de vokser rigtig meget. I Fredericia Kommune er der noget for enhver smag. Vi har både vand, skov og by – man kan få alt hvad kunden ønsker sig,« siger Mike.

Hvad drømmer du om som selvstændig?

»Jeg drømmer om at fortsætte den gode start, men også at have en fornuftig forretning og på sigt kunne ansætte folk. Hvis alt går som planlagt, så vil jeg åbne butikker rundt omkring i landet,« forklarer Mike og slutter med at komme ind på, hvad han laver i fritiden:

»Jeg er aktiv i TSIF Fodbold, og kan godt lide at bruge tid i den skønne natur vi har i Fredericia. Jeg kan godt lide at komme ud på caféerne og opleve byen, og prøver at dyrke fitness, når tiden er til det,,« slutter byens nye selvstændige ejendomsmægler, Mike Andersen.

Læs mere om Mike og hans forretning på emabolig.dk.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer