Styrelsen for Patientsikkerhed har udstedt besøgsforbud på Skovgade Plejehjem i Middelfart. Det sker, efter to beboere og tre medarbejdere er blevet smittet med corona. Efterfølgende er alle beboere og medarbejdere blevet testet.

Efter to beboere og tre medarbejdere fra Skovgade Plejehjem i Middelfart er testet positiv for corona har Styrelsen for Patientsikkerhed indført besøgsforbud.

Besøgsforbuddet gælder fra den 7. januar 2021 og omfatter alle udefrakommendes besøg på plejehjemmet.

Det vil fortsat være muligt for den nærmeste pårørende at besøge en beboer i den del af boligen, som beboeren selv råder over. I kritiske situationer, hvor beboeren eksempelvis er kritisk syg eller døende, vil flere forskellige pårørende kunne besøge beboerens egen bolig.

Alle pårørende til beboere på Skovgade Plejehjem har fået direkte besked om besøgsforbuddet.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer løbende det midlertidige besøgsforbud, der gælder, indtil styrelsen ophæver det.

Smitteopsporing iværksat

På baggrund af smittetilfældene er der iværksat smitteopsporing, hvor alle nære kontakter til de smittede opspores og orienteres.

I forlængelse af opsporingen er yderligere 3 medarbejdere sendt hjem i isolation som nære kontakter.

Som en del af smitteopsporingen har der været en podebil fra Region Syddanmark på stedet, og alle beboere og medarbejdere er blevet testet.

Sundhedsberedskabet i Middelfart Kommune følger sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed situationen nøje og er i løbende dialog med styrelsen om udviklingen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer