Efter et nederlag på 3-1 på udebane til Marienlyst glipper Middelfart Volleyball Klub dette års DM-finale efter et samlet nederlag på 3-1 i semifinaleserien til Marienlyst.

Det hele startede så godt, men sådan endte det ikke for Middelfart. Hjemme i Lillebæltshallen sejrede de i den første semifinale mod Marienlyst og havde “serven” på deres hånd i forhold til at kunne afgøre semifinaleserien med lutter hjemmesejre, men sådan gik det ikke.

I kamp to tabte Middelfart klart på udebane til Marienlyst, og kamp tre i Lillebæltshallen blev tabt 3-1 og det var også tilfældet i det fjerde semifinaleopgør. Middlefart lagde ellers ud med at vinde første sæt med 25-23, og der lå derfor et comeback og lurede, men Marienlyst vandt de to efterfølgende sæt sikkert med 25-20 og 25-18 inden, at der var drama for alle pengene i fjerde sæt.

Marienlyst kom foran 4-0, men med seks point i træk kom gæsterne fra Middelfart foran og så var der ellers dømt skiftende føringer ind til, at det lignede Middelfart havde slået det afgørende forspring ved stillingen 18-23, men fra Marienlyst fik udlignet til 24-24. Efter tiebreak endte Marienlyst med at vinde 30-28, og vandt dermed kampen 3-1.

Med nederlaget skal  Middelfart i en duel om tredjepladsen mod Hvidovre, mens Marienlyst møder Gentofte i finaleserien.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer