Middelfart Boldklub har skrevet en 1-årlig kontrakt med 23-årige Marcus Claville, som kommer til Middelfart fra Næsby Boldklub.

Marcus Claville er en teknisk stærk offensivspiller, som er dygtig på bolden og kan udfordre sin direkte modspiller. Derudover har han et godt spark, og er en trussel fra distancen i både åbent spil og direkte på frispark. Til dato er han noteret for 65 kampe i 2. division for Næsby, hvor han har scoret 16 mål.

– Marcus er en spændende ung spiller, som har udviklet sig godt i Næsbys gode miljø i de seneste år. Allerede i vinters forsøgte vi at tilknytte Marcus, men timingen var ikke rigtig på daværende tidspunkt. Det var den heldigvis denne gang, og vi ser frem til at få gavn at Marcus’ kompetencer i den kommende sæson. Vi forventer at Marcus fra dag 1 vil kunne konkurrere om pladserne i vores
offensiv og sammen med Marcus håber vi at kunne bygge endnu mere på ham som fodboldspiller, udtaler sportschef Søren Godskesen om tilgangen.

– I vinters overvejede jeg kraftigt et skifte til Middelfart, men valgte de vante rammer i Næsby. Nu er tiden inde til at jeg skal udfordres endnu mere fodboldmæssigt, og her passer et skifte til Middelfart perfekt for mig. Jeg kender en del af spillerne i truppen i forvejen, og det har været let for mig at falde ind i truppen. Nu ser jeg frem mod de sidste træningskampe, inden der venter os
en spændende sæson i 2. division”, udtaler Marcus de Claville om skiftet til Middelfart.

Kontrakten mellem Middelfart Boldklub og Marcus Claville udløber 30. juni 2022.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer