Middelfart Boldklub har skrevet kontrakt med 22-årige Mads Jørgensen for de kommende to år. Mads Jørgensen kommer til klubben fra Hartford Athletic, hvor han har spillet i USL (næstbedste række i USA) i de seneste to sæsoner.

Mads Jørgensen er uddannet på OB’s akademi, hvor han var anfører på U19 holdet. Derefter gik turen til Marienlyst, hvor han på deres 2. divisionshold ligeledes var anfører. Efter Marienlyst tog Mads til USA, og Hartford Athletic. Mads kan bpde spille i midterforsvaret og på den centrale midtbane. Mads Jørgensen er en teknisk stærk spiller, som specielt er kendt for sin yderst veludviklede sparketeknik.

-”Vi forsøgte i 2018 at tilknytte Mads til truppen, hvor han i stedet valgte at tage til Hartford. Mads er en utroligt dygtig og klog spiller, som er teknisk stærk og med en fin fysik. Han er dygtig til at orientere sig på banen, og er god til at kommunikere med sine medspillere på banen. Han har trænet med os de seneste 3 uger, så vi har haft god mulighed for at se hinanden an. Heldigvis er vi kommet i mål med en 2-årig kontrakt, og vi ser frem til at præsentere Mads i den blå trøje, når COVID-19-restriktionerne atter tillader det”, udtaler direktør Søren Godskesen om tilgangen.

-”Jeg har trænet med i Middelfart i de seneste 3 uger, og har fået et godt indtryk af klubben og mine nye holdkammerater. Jeg kender Middelfart fra tidligere og her er stadig rigtig mange dygtige spillere. Jeg er vendt hjem til Fyn efter to år i USA, og jeg føler at niveauet i Middelfart passer godt til mig. Der er stor konkurrence om pladserne, og jeg vil give mig fuldt ud for at tilkæmpe mig en plads på holdet”, udtaler Mads Jørgensen om skiftet til Middelfart.

Kontrakten mellem parterne udløber 31. december 2022.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer