Håndboldsæsonen sluttede pga. corona-krisen brat og længe inden de sidste turneringskampe og afslutningsstævnerne var afviklet, og klubbens ledelse fik derfor ikke sagt behørigt tak for hjælpen til de mange frivillige, som blev sendt på ufrivillig håndboldpause sammen med de øvrige ca. 350 medlemmer.

Middelfart Håndboldklubs bestyrelse har traditionelt belønnet de mange trænere og ledere for deres store frivillige arbejde med et beskedent beløb og lidt mad og drikke, og det skal de nødvendige sundhedsmæssige forholdsregler ikke lave om på.

Bestyrelsen har derfor besluttet, helt som vanligt, at honorere vores mere end 50 frivillige trænere og ledere med gavekort til udvalgte lokale handlende og til Handelsstandsforeningens medlemsbutikker generelt.

Det glæder i øvrigt bestyrelsen at der efter nogle hårde år nu er så meget styr på økonomien i foreningen, at man har kunnet hæve beløbet en smule, så det står mere mål med den flotte indsats de frivillige yder.

Gengæld for lokal støtte

Klubben er afhængig af en stor flok engagerede lederes frivillige arbejde, ligesom de lokale handlendes sponsorater og støtte er vital for Middelfart Håndboldklub.

I den nuværende situation er bestyrelsen derfor også ekstra stolte over nu at kunne give lidt af denne støtte tilbage til de lokale sponsorer.

Desværre er den planlagte håndboldskole klubben skulle have afholdt for ca. 100 lokale håndboldbørn i uge 27 blevet aflyst, nøjagtigt som alle andre håndboldaktiviteter, men MHK følger med i situationen, og håber snart at kunne genoptage nogle af aktiviteterne.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer