Forside Middelfart Middelfart Byråd har konstitueret sig

Middelfart Byråd har konstitueret sig

DEL
Foto: Middelfart Kommune

BRED ENIGHED: De 25 nye byrådsmedlemmer i Middelfart Kommune fortsætter det brede og gode samarbejde i ny konstituering med Johannes Lundsfryd Jensen som borgmester.

Den 21. november 2017 satte 76,77 af de stemmeberettigede i Middelfart Kommune deres kryds ved kommunalvalget. Fredag blev udvalgsposterne fordelt, og mandag den 27. november 2017 blev Byrådet enige om en konstitueringsaftale med navne på alle poster i den nye politiske ledelse.

Johannes Lundsfryd Jensen (A) fortsætter som borgmester, Anni Tyrrestrup (O) er ny 1. viceborgmester og Ulla Sørensen (A) er ny 2. viceborgmester.

– Vi har i Byrådet haft et godt samarbejde om konstitueringen. Helt grundlæggende tror vi på det brede samarbejde for demokratiet. Derfor er jeg glad og stolt over at kunne præsentere den helt rigtige besætning på alle poster. Det nye byråd er et stærkt hold, og nu glæder vi os til at trække i arbejdstøjet og fortsætte den positive udvikling af hele Middelfart Kommune, udtaler borgmester Johannes Lundsfryd Jensen.

Formænd og næstformænd for de politiske udvalg
Mikkel Dragmose-Hansen bliver ny formand for Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget og Anja Reilev bliver ny næstformand.

Jens Backer Mogensen beholder pladsen som formand for Skoleudvalget og Karin Riishede bliver ny næstformand.

Lars Vigsø fortsætter som formand for Børn-, Kultur-, og Fritidsudvalget og Esben Erichsen bliver ny næstformand.

Regitze Tilma fortsætter som formand for Teknisk Udvalg og Per Vismark er ny næstformand.

Morten Weiss-Pedersen er ny formand for Miljø- og Energiudvalget og Alex Gren er ny næstformand.

Kaj Johansen fortsætter som formand for Social- og Sundhedsudvalget og Jacob Nielsen er ny næstformand.

John Kruse og Anni Tyrrestrup er hhv. ny formand og ny næstformand for Børn- og Ungeudvalget.

Middelfart Byråd 2018-2021
Middelfart Byråd består fra årsskiftet af følgende medlemmer.

Socialdemokraterne:
Johannes Lundsfryd Jensen, Lars Vigsø, Jens Backer Mogensen, Steen Dahlstrøm, Kaj Johansen, Alex Gren, John Kruse, Ulla Sørensen, Allan Buch, Anja Reilev, Esben Erichsen, Per Vis-mark, Jacob Nielsen, Peter Storm.

Venstre:
Regitze Tilma, Kaj Piilgaard Nielsen, Karin Riishede, Christian Kromann, Kim Lund, Bo Juul Nielsen.

Dansk Folkeparti:
Anni Tyrrestrup, Steffen Daugaard.

Det Konservative Folkeparti:
Morten Weiss-Pedersen.

SF:
Mikkel Dragmose-Hansen.

Enhedslisten:
Paw Nielsen.