Fire kampe og fire sejre. Det er svært at få armene ned i Middelfart Boldklub, der har gjort rent bord i forårets første fire kampe i 2. division. Vi har talt med klubbens direktør, Søren Godskesen, der giver en status på starten.

Mens den kolde vind blæser udenfor er der lunt i MG&BK’s klubhus, hvor Søren Godskesen holder til. Der er også lune vinde over kunstgræsbanen, der ligger ved siden af. Senest sejrede Middelfart med 2-1 på netop den bane, da det i en hæsblæsende affære blev til en 2-1 sejr, der blev holdets fjerde i træk.

– Det er svært at være negativ. Fire kampe og fire sejre er over hvad vi forventede. Vi går altid med håbet om at vinde, men hvis vi på forhånd skulle kigge på fremtiden og se vi fik fire sejre ville vi være yderst begejstrede, siger Søren Godskesen, der i efteråret kunne se holdet være mere svingende:

– Efteråret var meget op og ned. Det startede skidt og blev bedre. Vi har haft tid til at blive bedre. I sommer skiftede vi 5-6 mand og der var kun tre ugers opstart og pga. corona var det hektisk. Efter nytår har vi haft tid og haft to gode måneder, hvor der er arbejdet hårdt, siger Godskesen.

Søren Godskesen har masser at juble over for tiden. (Foto: AVISEN)

Pt. spiller Middelfart deres hjemmekampe på kunstgræsbanen hos MG&BK, men snart forventes det, at holdet rykker ind på Middelfart Stadion igen.

– Vi håber, at vi kommer til at spille der mod Dalum, men det er ikke 100 % sikkert. Vi satser på, at vores gode samarbejde med kommunen bærer frugt, siger Søren Godskesen.

Middelfart er med starten på foråret kommet op på femtepladsen, og målet for resten af sæsonen er klart.

– Vi skal holde på og se om vi kan fortsætte stimen, og gøre alt, hvad vi kan for at holde fast i top-6 placeringen, siger Søren Godskesen, der med et smil på læben konstaterer, at der med syv point op til B93 på førstepladsen er for langt op til dem.

Det at ende I top-6 betyder noget for Middelfart.

– Det betyder meget for os at komme i den top-6-, da den er vigtig med den nye strutkur. Det bliver en rigtig stærk række på det tredjebedste niveau, siger Søren Godskesen og henviser til, at 2. division til næste sæson får samme struktur som 3F Superligaen og 1. division.

Se hele indslaget med Søren Godskesen øverst i artiklen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer