Forside Middelfart Middelfart Bibliotek inviterer familier til bogsnak

Middelfart Bibliotek inviterer familier til bogsnak

DEL

Mandag den 16. april er der igen læse-komsammen for familier på biblioteket på KulturØen. Denne gang skal vi snakke om “Heksejægerens lærling” som er skrevet af Joseph Delaney.

Bogen er første bind i serien “Wardstenen” og den handler om Thomas Ward, som er syvende søn af den syvende søn. Derfor er han udvalgt til at blive lærling hos heksejægeren. Han narres til at frigøre den ondeste heks af alle og må nu kæmpe for at redde et nyfødt barn.

Romanen kan familierne læse eller høre sammen på forhånd, og på aftenen danner bogens handling så udgangspunkt for en fælles snak og nogle sjover små aktiviteter.

Alle deltagere mødes kl. 17.30 på KulturØen og aftensmaden klares undervejs, når der kommer pizza på bordet. Det hele slutter ved 19-tiden og bogen egner sig for børn fra 11 år.

Bogen kan selvfølgelig lånes på biblioteket.